Sverige balancerer på kanten af recession

Både svenske forbrugere og danske virksomheder rammes af problemer i svensk økonomi, der er et stort marked også for danske netbutikker.
Det svenske marked, der er et af de vigtigste for mange danske detailkæder og netbutikker, døjer med høj inflation og rentestigninger.
Det svenske marked, der er et af de vigtigste for mange danske detailkæder og netbutikker, døjer med høj inflation og rentestigninger.
AF RITZAU

Der er fortsat gevaldige udfordringer med at få gang i svensk økonomi.

I tredje kvartal var bnp således ”nærmest uforandret” sammenlignet med kvartalet inden, viser den såkaldte bnp-indikator fra den svenske statistikmyndighed, SCB, mandag.

Indikatoren giver et tidligt billede af den reelle bnp-udvikling. SCB melder også, at Sveriges bnp i september faldt med 0,5 procent sammenlignet med måneden inden korrigeret for sæsonudsving.

Ifølge Kim Blindbæk, seniorøkonom hos Sydbank, går udviklingen ud over svenske forbrugere.

”Det er blandt andet forbrugerne, der har været hårdt ramt af den høje inflation og kraftige rentestigninger,” vurderer han i en skriftlig kommentar.

”Rentestigningerne skyldes, at Sveriges Riksbank har bekæmpet den høje inflation ved at hæve renten otte gange siden foråret af 2022.”

Med mandagens offentliggørelse balancerer Sverige på kanten af en teknisk recession.

En teknisk recession defineres som to kvartaler i træk med negativ bnp-udvikling. Andet kvartal bød på et bnp-fald på 0,8 procent.

Eksport falder

Dårligt nyt i Sverige er i dette tilfælde også dårligt nyt i Danmark, vurderer Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri.

”Den svage svenske krone og manglen på vækst i Sverige har også ramt dansk eksport. Vores eksport til Sverige er knap fem procent lavere end for et år siden. Det er især vareeksporten der er faldet over det seneste år,” skriver Allan Sørensen i en kommentar.

Sverige er et af de vigtigste markeder for danske eksportvirksomheder.

Senere mandag kommer det tyske statistikkontors flashestimat for bnp’et, der ligesom indikatoren er et foreløbigt bud.

De fleste analytikere venter ifølge det tyske nyhedsbureau dpa et kvartalsvist bnp-fald hos Danmarks store nabo mod syd.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også