Cartier-ejer løfter salg gennem butikker - smykker driver fremgang

Salget gik særligt frem i Asien for det schweiziske luksuskonglomerat Richemont, der står bag smykkebrands som Cartier og modemærker som Chloé.
Mens salget i Asien voksede var det aftagende i den amerikanske region for Richemont-koncernen. | Foto: Bebeto Matthews/AP/Ritzau Scanpix
Mens salget i Asien voksede var det aftagende i den amerikanske region for Richemont-koncernen. | Foto: Bebeto Matthews/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Cartier-ejeren Richemont har set salget stige i første kvartal af det skæve regnskabsår, men i faste valutakurser lander det alligevel lavere end ventet.

Det er særligt salget af smykker, der driver fremgangen, mens flere kunder i de fysiske butikker også er med til at trække op.

Ved åbning dykker aktien 7 pct. som følge af et aftagende amerikansk salg, skriver Bloomberg News.

Salget i faste valutakurser voksede 19 pct. i første kvartal, mens analytikerne havde regnet med en fremgang på 18,7 pct.

Ser man i stedet på salget i absolutte tal landede det en anelse under det ventede. Richemont har solgt for 5,32 mia. euro i første kvartal, hvor der var ventet et salg på 5,37 mia. euro, viser estimater fra Bloomberg. Det var dog en fremgang fra 4,65 mia. euro i samme periode året før.

Størstedelen af pengene er hentet fra salg af smykker, der løb op i 3,60 mia. euro i første kvartal. Richemont oplyser desuden, at salg gennem de fysiske butikker var den stærkeste salgskanal.

Fordelt på regionerne gik salget særligt frem i Asien, hvilket mere end vejede op for et aftagende salg i regionen Americas, skriver Dow Jones.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også