Kinas prisstigninger bremses hurtigere end forventet

Undersøgelser havde forudset en stigning i Kinas forbrugerprisindeks på 0,4 procent, men det steg kun med 0,1.
Stigningen i fødevarer er den mest markante sammenlignet med sidste år. De er blevet 0,4 procent dyrere. | Foto: Aly Song/reuters/ritzau Scanpix
Stigningen i fødevarer er den mest markante sammenlignet med sidste år. De er blevet 0,4 procent dyrere. | Foto: Aly Song/reuters/ritzau Scanpix
AF RITZAU

De kinesiske forbrugerpriser steg i april en smule mindre, end hvad en undersøgelse fra nyhedsbureauet Reuters havde forudset.

Reuters’ undersøgelse havde forudset, at forbrugerpriserne i sidste måned ville stige med 0,4 procent sammenlignet med april sidste år. Det reelle tal endte dog med at være på 0,1 procent.

Det oplyser Kinas Nationale Statistikbureau (NBSC).

Stigningen i fødevarer er den mest markante sammenlignet med sidste år. De er blevet 0,4 procent dyrere. For ikke-fødevarer er prisstigningen på 0,1 procent.

Seniorstatistiker ved NBSC Dong Lijuan noterer sig ifølge avisen South China Morning Post (SCMP), at udviklingen er i tråd med udviklingen fra foregående måned, marts.

”I april var forsyningen til markedet generelt set tilstrækkelig, og forbruget fortsatte med gradvist at komme sig – forbrugerprisindekset faldt med 0,1 procent (fra sidste måned, red.) og steg med 0,1 procent sammenlignet med sidste år,” siger han.

”Kerneforbrugerprisindekset, fraregnet fødevare- og energipriser, steg med 0,1 procent fra sidste måned og er steget med 0,7 procent sammenlignet med sidste år,” siger Dong Lijuan.

Til gengæld er der noget, der tyder på, at det er blevet billigere at producere i Kina, som har en af verdens største befolkninger.

Engrospriserne i landet er faldet med 3,6 procent sammenlignet med april sidste år.

Analysevirksomheden Capital Economics siger ifølge SCMP, at engrospriserne nu er de laveste i 35 måneder.

”Selv om genåbningen (efter coronanedlukninger, red.) drev inflationen i servicesektoren, blev dette mere end opvejet af lavere inflation på fødevarer og energi, som primært er drevet af basisvirkninger,” lyder det fra Capital Economics.

”Arbejdsmarkedet strammer til, hvilket fortsat vil lægge et stigende pres på inflationen i servicesektoren i de kommende måneder. Men regeringens loft på omkring 3,0 procent for det overordnede inflationsniveau vil ikke blive udfordret i år.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også