Kosmetikvirksomhed så bundlinjen falde trods rekord-omsætning

Sæther Nordic beskriver året som ”mindre tilfredsstillende” på trods af milliardomsætning. Omstrukturering var med til at trække resultatet markant ned.
Foto: Jonas Güttler/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Güttler/AP/Ritzau Scanpix

Mens omsætningen i kosmetikvirksomheden Sæther Nordic voksede fra 1,2 til knap 1,4 mia. kr. sidste år, lever overskuddet langt fra op til det mål, kosmetikvirksomheden Sæther Nordic havde sat sig for året. 

Det skriver Finans på baggrund af årsregnskabet for 2022.

Resultatet landede på 33,3 mio. kr. efter skat, hvilket er ca. halvdelen af 2021-overskuddet på 67,8 mio. kr. Virksomheden selv havde forventet en vækst på 3-4 pct.

”Årets resultat er negativt påvirket af det faktum, at koncernen har etableret en ny struktur i organisationen, havde et anderledes produktudvalg og åbnede et nyt varehus,” skriver ledelsen i regnskabet.

Sæther Nordic, som sælger skønhedsmærker som Balenciaga og Burberry i hele Norden, blev stiftet i 1983 af Ellinor Sæther, som afgik ved døden i januar 2023. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også