Kampvogne fra en stribe europæiske lande og USA samt missilsystemer fra blandt andre Danmark. 

Den militære støtte til Ukraine i kampen mod Rusland har taget til i det nye år, hvilket bestemt ikke har forbedret forholdene for de danske virksomheder, der fortsat er til stede i Rusland.

Udviklingen får Danmarks ambassadør i Rusland, Jakob Henningsen, til at komme med en klar opfordring til de virksomheder, der går med planer om at trække sig ud af landet.

”Mit vigtigste råd til danske virksomheder, som vil trække sig fra Rusland, er, at man skal søge at afvikle sine aktiviteter på det russiske marked hurtigst muligt,” siger ambassadøren på en telefonlinje fra Moskva til DetailWatch og forklarer:

”Det skyldes, at rammebetingelserne for at drive forretning løbende bliver mere og mere komplicerede politisk såvel som juridisk for lande, der af Rusland bliver kategoriseret som ”uvenlige stater”. Danmark er sammen med vores partnere og allierede i EU og NATO i denne kategori, og det russiske parlaments tiltag mod denne landegruppe kan ventes at stige i takt med våbenstøtten til Ukraine.”

Sanktionsregn har sat stopper for frasalg

En af de få detailvirksomheder, der stadig er til stede i Rusland, er malingkoncernen Flügger, der gennem datterselskabet Eskaro har to fabrikker i landet, som producerer maling til det russiske marked. Derudover har Flügger også en fabrik i Belarus.

Siden april sidste år har Flügger sagt, at malingkoncernen vil af med fabrikkerne i Rusland og Belarus, men Erhvervsstyrelsen har vurderet, at et frasalg af fabrikkerne vil overtræde de sanktioner, som EU har vedtaget mod landene.

EU har vedtaget sanktionerne for at stække den russiske økonomi som konsekvens af landets invasion af Ukraine, men en utilsigtet konsekvens har været, at virksomheder som Flügger ikke har kunne sælge sine aktiviteter i Rusland.

For at imødekomme virksomheders ønske om at forlade Rusland har EU i den seneste sanktionspakke fra december indført en mulighed for, at virksomheder kan ansøge om at fravige sanktionerne for at sælge sine russiske aktiviteter. Det siger Kim B. Olsen, der er analytiker i udenrigs- og sikkerhedspolitik med særligt fokus på sanktioner ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

”Det har været nødvendigt, fordi der er virksomheder, som er blevet fanget i de sanktioner, man har indført over en meget kort tidsperiode. Der er en masse varer, som man ikke længere må eksportere til Rusland, og hvis man som virksomhed besidder nogle af de varer, så har spørgsmålet været, om salget af aktiviteter i Rusland kunne ses som sanktionsbelagte,” siger Kim B. Olsen og uddyber.

”Fra EU’s side har man har ikke ønsket at lempe sanktionerne, så løsningen har været, at man undtagelsesvis gør det muligt for europæiske virksomheder at frasælge russiske aktiviteter ved at ansøge om det, uden at man lemper på sanktionerne.”

Et andet aspekt, der kan spænde ben for frasalg af russiske aktiviteter, er det såkaldte dekret 618, der blev udstedt af den russiske præsident, Vladimir Putin, 8. september 2022. Ifølge dekretet skal de russiske myndigheder godkende sådanne salg.

De nærmere detaljer om, hvilke krav de russiske myndigheder stiller i sådan en godkendelsesproces er usikker. Kim B. Olsen kender heller ikke de nærmere detaljer, men dekretet besværliggør tingene yderligere, vurderer han, og det skal ses som en af konsekvenserne ved de diplomatiske stridigheder mellem EU og Rusland.

”Det er præcis det, der er prisen for at afbryde så store dele af de diplomatiske, økonomiske og alle andre forbindelser til et land på så kort tid. De virksomheder, der er tilbage, er fanget i den geopolitiske strid, som bliver udspillet på den geoøkonomiske spillebane,” siger Kim B. Olsen.

Én ansøgning

Erhvervsstyrelsen oplyser, at den siden seneste sanktionspakke har modtaget tre henvendelser om reglerne for at trække sin virksomhed ud af Rusland, og derudover har styrelsen modtaget én konkret ansøgning fra en virksomhed om tilladelse til at afhænde russiske aktiviteter.

Ifølge erhvervsorganisationen Dansk Erhverv skal det lave antal ansøgninger ses i lyset af, at det er et fåtal af virksomheder, der fortsat er i landet.

”Jeg tror, det lave tal afspejler, at der simpelthen ikke er ret mange virksomheder tilbage. Der er i hvert fald vores indtryk, at langt de fleste har trukket deres aktiviteter ud,” siger Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv.

Hverken Dansk Erhverv eller den danske ambassade i Rusland har et overblik over, hvor mange danske virksomheder, der fortsat er til stede i Rusland.

I Flügger vil adm. direktør Sune Schnack ikke stille op til interview om malingkoncernens mulige exit i Rusland, men kommunikationschef Casper Paggio oplyser, at selskabet fortsat er i gang med at finde en køber til fabrikkerne.

”Vi har endnu ikke noget nyt, som kan meldes ud. Vi arbejder fortsat målrettet på at færdiggøre et salg inden for fristen på trods af de ekstraordinære omstændigheder,” skriver kommunikationschefen i en mail til DetailWatch.