Designfirmaer føler sig snydt efter arrangør af stort designmarked er forsvundet

En række designfirmaer har booket en stand på et designmarked, der skulle have fundet sted i januar, men nu er arrangørerne som sunket i jorden, og pengene forsvundet, skriver TV 2 Lorry.
K.B. Hallen skulle have dannet ramme om et stort designmarked i slutningen af januar, men pludselig er arrangørerne bag forduftet. | Foto: Per Lange/Ekstra Bladet
K.B. Hallen skulle have dannet ramme om et stort designmarked i slutningen af januar, men pludselig er arrangørerne bag forduftet. | Foto: Per Lange/Ekstra Bladet

En række designere og designfirmaer gør klar til at politianmelde arrangørerne af et stort designmarked, Københavns Design Marked 2023, der ifølge arrangørerne skulle afvikles i K.B. Hallen 28. januar.

Det skriver TV 2 Lorry, efter arrangørerne bag markedet er forsvundet og ikke længere er til at komme i kontakt med. Samtidig er designmarkedets hjemmeside og Instagram-konto væk, og det samme er de penge, designerne har betalt for en stand på markedet.

”Jeg er skuffet, og jeg vil politianmelde det. Forud for sådan et marked er der jo meget arbejde, hvor man køber materialer og forbereder sig,” siger Isabella Gilling Riddertoft fra virksomheden Førelskede Fund, der er blandt dem, der har booket en stand på markedet for 1875 kr.

Arena Management Cph, der står for driften af K.B. Hallen, understreger over for TV 2 Lorry, at de ikke er involveret i selve designmarkedet, men er opmærksom på forholdet.

”K.B. hallen er bekendt med sagen, men ønsker af formelle årsager ikke at udtale sig om konkrete aftaleforhold med arrangører,” siger Kasper Lund, direktør i Arena Management Cph, til TV 2 Lorry.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også