Analyse: Virksomheder er godt rustet mod økonomisk krise

Ifølge en analyse fra Spar Nord og revisionshuset BDO står små og mellemstore virksomheder ”relativt” robust over for økonomisk modvind.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF MARKETWIRE

En analyse viser, at danske virksomheder er godt dækket ind mod en ny økonomisk krise.

Det skriver Jyllands-Posten.

Spar Nord og revisionshuset BDO har kigget på 11.500 små- og mellemstore virksomheders regnskaber.

”Analysen viser med al tydelighed, at tiderne har været gode for virksomhederne. Så erhvervslivet står relativt robust på vej ind i en mere usikker fremtid,” siger Stig Holst Hartwig, administrerende direktør i BDO.

Sidste år havde to ud af tre virksomheder vækst på bundlinjen mens tre ud af fire øgede sin egenkapital. Under finanskrisen i 2008, havde mange virksomheder lav egenkapital og en høj gæld.

Denne gang vurderer Stig Holst Hartwig, at mange af virksomhedernes kapital er baseret på egne og ikke lånte penge.

Bankdirektør Martin Kudsk Rasmussen fra Saxo Bank påpeger, at det er umuligt at sige, om virksomhederne er godt nok rustet, da det er svært at spå om, hvor dyb en krise der venter. Usikkerheden er stor ligesom under corona.

”Nu forsvinder pengene til energiregninger og stigende priser generelt. Samtidig er der tilbageholdenhed. Derfor vil efterspørgslen helt sikkert falde. Vi står i noget, der er helt anderledes og mere alvorligt end corona,” siger Stig Holst Hartwig til Jyllands-Posten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også