Inflationen rammer højeste niveau i 40 år

I september ramte inflationen ti pct., hvilket er det højeste i 40 år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge seniorøkonom Tore Stramer er det forventningen, at inflationen vil toppe i oktober med et niveau på omkring 11 pct. | Foto: Jens Dresling
Ifølge seniorøkonom Tore Stramer er det forventningen, at inflationen vil toppe i oktober med et niveau på omkring 11 pct. | Foto: Jens Dresling
RITZAU

I september var priserne ti pct. højere end i samme måned i 2021.

Det viser en opdatering af forbruger- og nettoprisindekset hos Danmarks Statistik.

Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982. Her var stigningen 10,1 pct., skriver statistikbanken.

Udviklingen i forbrugerpriserne kendes også som inflationen.

Den beskriver den udvikling, der sker i de priser, som forbrugerne møder i detailhandlen. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge.

Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne – ikke kun hvis stigningen er på en enkelt vare eller tjeneste.

Inflationen har været kraftigt stigende i 2022. I august lå den på 8,9 pct., hvilket ikke var set siden januar 1983.

Det er især høje prisstigninger på el og gas, der har løftet inflationen i september.

Ifølge flere økonomer betyder stigningerne i priser, at en typisk børnefamilie skal finde omkring 45.000 kroner mere end sidste år.

Det vurderer blandt andre Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, i en skriftlig kommentar.

Ifølge ham ligner det den største udhuling af købekraften siden 1950’erne.

Hos brancheorganisationen Dansk Erhverv vurderer man, at særligt husholdninger, der varmer boligen op med gas og kører meget i bil, bliver hårdest ramt.

Men ifølge seniorøkonom Tore Stramer er det forventningen, at inflationen vil toppe i oktober med et niveau på omkring 11 pct.

Herefter vil det aftage langsomt hen mod årsskiftet, skriver han i en kommentar.

”Som tingene ser ud nu, så må vi desværre berede os på, at inflationen vil ligge omkring 8-10 pct. frem mod årsskiftet.”

”Først i løbet af sommeren 2023 ser vi en mulighed for at inflationen igen vil aftage til et mere normalt niveau på omkring 2-3 pct.,” lyder det.

Palle Sørensen fra Nykredit vurderer, at inflationen formentlig er toppet.

Han peger på, at priserne på olie er faldet siden juni, og at også priserne på tømmer, jern og hvede er faldet betydeligt.

”Det er med til at fjerne en del af inflationspresset, men det tager tid, før det rammer forbrugerpriserne. Samtidig er gaspriserne dalet fra toppen i august, og i Danmark rammer det som regel forbrugerne med en vis forsinkelse.”

”De lavere gaspriser smitter også positivt af på elpriserne, der også er faldet, herunder også markedets forventninger til priserne til vinter. I vores nyeste prognose skal vi dog helt hen i det nye år, før pilen for alvor peger nedad igen,” lyder det.

Første fynske Basalt-butiksåbning ligger fast

Detailsalget faldt i Eurozonen – fødevarer og tobak trækker ned

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også