Forbrugertilliden dykker til historisk lavpunkt

I 48 år har Danmarks Statistik aldrig målt et mørkere syn blandt forbrugere på egen og Danmarks økonomi.
Forbrugerne har aldrig svaret så negativt på, hvordan deres families økonomi har udviklet sig det seneste år | Foto: Carsten Ingemann
Forbrugerne har aldrig svaret så negativt på, hvordan deres families økonomi har udviklet sig det seneste år | Foto: Carsten Ingemann
RITZAU

I de 48 år Danmarks Statistik har spurgt forbrugere i Danmark til deres egen og dansk økonomi, har svarene ikke været mere negative end i september.

Det viser tal fra Danmarks Statistik torsdag morgen.

Forbrugertilliden for september måned ligger på minus 32,1 og er dermed faldet markant siden august, hvor den lå på minus 25,1.

Indekset bygger på nogle spørgsmål om forbrugernes vurdering af deres egne og landets økonomiske situation.

Her er svarene blevet mere og mere negative som 2022 er skredet frem. Det er særligt landets økonomi, som forbrugerne ser mest negativt på.

Men de seneste måneder er vurderingen af forbrugernes egen økonomi forværret kraftigt.

Eksempelvis har forbrugerne aldrig svaret så negativt på, hvordan deres families økonomi har udviklet sig det seneste år, som i september.

2022 har blandt andet været præget af, at forbrugernes er blevet mødt af skarpt stigende priser. I august var priserne ifølge Danmarks Statistik 8,9 procent højere end et år tidligere.

Prisstigningerne har dog ikke betydet, at lønnen er fulgt med op. Derfor har forbrugerne oplevet at kunne købe mindre.

Danmarks Statistik måler forbrugernes syn ved at stille en række spørgsmål til både forbrugernes egen økonomi og dansk økonomi mere overordnet.

De bliver spurgt, om situationen er bedre i dag end for et år siden, og de bliver spurgt, om de tror, at situationen er bedre om et år.

Dermed siger indekset både noget om forbrugernes syn på udviklingen det seneste år, men også om deres forventninger til det næste år.

Desuden skal de også svare på, om det er et godt tidspunkt at købe eksempelvis et fjernsyn, en vaskemaskine eller lignende. Det skal give en indikation af, hvordan forbrugerne betragter deres økonomiske situation lige nu.

Af de forskellige svar kan man se, at forbrugerne er mere bekymret for dansk økonomi end deres egen. Og forventningen til udviklingen det næste år er mere positiv, end vurderingen af hvordan det er gået det seneste år.

Detail-organisationer under Dansk Erhverv: Butikslukninger og mange afskedigelser kan være på vej

Dansk økonomi vokser trods haltende privatforbrug

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også