DetailWatch

Dansk økonomi vokser trods haltende privatforbrug

Selvom forbrugerne fortsat holder igen, voksede dansk økonomi 0,9 procent i andet kvartal.

Dansk økonomi voksede i andet kvartal på trods af, at privatforbruget ligesom i resten af 2022 er faldet. | Foto: Rasmus Flindt Pedersen

De danske forbrugere ser fortsat ud til at bruge færre og færre penge. Alligevel formåede dansk økonomi at vokse i april, maj og juni - også kendt som andet kvartal.

En økonomis størrelse måles oftest i bruttonationalproduktet. I Danmark voksede bruttonationalproduktet (bnp) med 0,9 procent i andet kvartal ifølge Danmarks Statistik.

Det er, til trods for at privatforbruget ligesom i resten af 2022 faldt.

Samtidig har Danmarks Statistik også nedjusteret starten på året. Oprindeligt lød det, at bnp var faldet med 0,5. Det er nu justeret til et fald på 1,1 procent.

Ifølge Danmarks Statistik bunder væksten i andet kvartal særligt i bedre tider for hoteller og restauranter. De var i første kvartal stadig ramt af restriktioner, mens de i andet kvartal har været fri af den slags.

Mørke skyer forude

Og selv om det ifølge Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sprogel er imponerende, at dansk økonomi er vokset trods en verden præget af inflation og krig, så er der også mørke skyer forude.

”Hen over sommeren har vi været vidne til et temperaturskifte i dansk økonomi. På den måde kan man sige, at dagens positive tal for andet kvartal er en anelse forældet,” skriver han i en analyse.

”Gas- og elpriserne er i løbet af sommeren gået helt amok, og konjunkturbarometrene på flere af vores største eksportmarkeder melder om afmatning.”

”Med stormvejr på vores eksportmarkeder slipper dansk økonomi ikke uden om en vækstmæssig nedgang, da vi er en lille åben økonomi.”

Senere onsdag vil finansminister Nicolai Wammen (S) præsentere Finansministeriets prognose for resten af året samtidig med regeringens finanslovsforslag.

Prognosen vil ifølge Ritzaus oplysninger vise, at Finansministeriet er blevet mere pessimistiske for dansk økonomi, end det var i maj.

Her forventede det en vækst i 2022 på 3,4 procent. Det vil nu justeret til 2,8 procent.

Samtidig bliver forventningerne til næste år også sænket. Her ventede Finansministeriet i maj en vækst på 1,9 procent. Det sænkes til 0,8. Dermed spår Finansministeriet, at væksten i hele 2023 bliver mindre end i april, maj og juni i år.

Dansk møbelkæde spår usikre tider trods rekordvækst: ”Der er en god og dårlig side”

Danskerne holder på pengene og sparer mere op

Boozt-direktør om rekordlav forbrugertillid: ”Vi må ikke være naive optimister”

Mere fra DetailWatch

IC Group har kurs mod afvikling mens modebrands kører videre i premium-koncept

Modeiværksætter og -milliardær Niels Martinsens livsværk IC Group er i dag blot et levn fra tiden som børsnoteret virksomhed og skal med tiden nedlægges som led i strategiskifte, fortæller Christoffer Martinsen-Kønigsfeldt, ny bestyrelsesformand for koncernens resterende to modebrands Tiger of Sweden og By Malene Birger.

Læs også

Relaterede