Detailsalget stiger lidt mindre end ventet i USA i april

Udviklingen i detailforbruget var en anelse svagere end ventet i USA i april - især bil- og benzinsalg trak ned.
Det amerikanske forbrug lå nogenlunden som ventet i april | Foto: Thomas Borberg
Det amerikanske forbrug lå nogenlunden som ventet i april | Foto: Thomas Borberg
AF MARKETWIRE

Detailsalget i USA udviklede sig næsten som forudset i april - men dog en anelse svagere end ventet. Til gengæld er marts-tallene blevet revideret markant op.

Salget steg med 0,9 pct. på månedsbasis, mens økonomer ifølge Bloomberg News ventede en stigning på 1,0 pct. i forhold til måneden før.

Tallet for marts er blevet revideret markant op til en stigning på månedsbasis på 1,4 pct. mod tidligere offentliggjort 0,5 pct.

Det viser data fra U.S. Census Bureau tirsdag eftermiddag.

Tager man bil- og benzinsalget ud, var der en vækst i detailsalget på 1,0 pct. i april, hvilket til gengæld var mere end ventet. Analytikerne havde sat næsen op efter en fremgang på 0,7 pct.

Også her er tallet revideret fra 0,2 pct. i marts til nu 1,2 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også