Volkswagen stiger til vejrs efter fredagens tidlige tal

Forbedrede forventninger til både omsætning og driftsresultat i 2022 giver den tyske bilkoncern medvind i markedet mandag.
Foto: BENOIT TESSIER/REUTERS / X07241
Foto: BENOIT TESSIER/REUTERS / X07241
AF MARKETWIRE

Den tysk bilgigant Volkswagen lægger mandag fra land med et plus på 6,2 pct. til 152,67 euro, efter at selskabet fredag aften præsenterede regnskabstal før tid, der landede højere end ventet blandt analytikerne.

Det får ifølge Bloomberg News positive ord med på vejen fra en række analytikere, der især fremhæver den positive udvikling i fjerde kvartal og - ifølge RBC Capital - en ”overraskende optimistisk” prognose for 2022.

Her venter Volkswagen en justeret driftsmargin på 7-8,5 pct. og en omsætningsvækst på 8-13 pct.

Volkswagen kom ud af 2021 med et ordinært overskud på 20 mia. euro, hvilket er 89 pct. højere end året før. Det var også bedre end forventningerne hos analytikerne, der ifølge Bloomberg News havde ventet 18,5 mia. euro.

Den justerede driftsmargin blev 8 pct. mod 4,8 pct. i 2020. Her var forventningen 7,46 pct.

Overskuddet blev hentet med baggrund af en omsætning, der steg 12 pct. til 250,2 mia. euro mod ventet 247,55 mia. euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også