Dansk økonomi kom stærkere end ventet ud af 2023

Det var især medicinalindustrien, der stod for væksten i BNP.
Væksten i tredje kvartal bliver samtidig revideret op fra minus 0,7 pct. til plus 0,4 pct. | Foto: Thomas Borberg
Væksten i tredje kvartal bliver samtidig revideret op fra minus 0,7 pct. til plus 0,4 pct. | Foto: Thomas Borberg
AF MARKETWIRE

Den danske økonomi voksede i fjerde kvartal af 2023, da bruttonationalproduktet (BNP) i sæsonkorrigerede tal gik frem med 2,0 pct. set i forhold til kvartalet før.

Det viser en foreløbig opgørelse fra Danmarks Statistik.

”Med denne første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal kan BNP-væksten for hele året 2023 beregnes til 1,8 pct.,” oplyser Danmarks Statistik og oplyser, at medicinalindustrien har været hoveddrivkraften i dansk økonomi i både fjerde kvartal og for hele 2023.

”Den øvrige industri samt erhvervsservice bidrog også til fremgangen i fjerde kvartal,” konstateres det.

Uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være faldet med 0,1 pct. i 2023.

Væksten i tredje kvartal blev revideret op fra minus 0,7 pct. til plus 0,4 pct.

Det forklarer statistikkerne med ”en kombination af kraftigt stigende transithandel med gas samt volatile gaspriser har vanskeliggjort opstillingen af det samlede billede for dansk økonomi”.

Sammenlignet med samme periode sidste år steg det danske BNP med 3,1 pct.

Usikkerheden på BNP-væksten vurderes på baggrund af erfaringer at være +/- 0,5 pct.point, oplyser Danmarks Statistik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også