Norsk kosmetikselskab tester europæisk ekspansionsstrategi i Danmark

Webshoppen Makeup Mekka har ambitioner om at vokse markant, efter selskabet blev opkøbt af et investeringsselskab. Nu er kosmetikvirksomheden i gang med at teste ekspansionsstrategien i Danmark.
Foto: Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod

Kosmetikwebshoppen Makeup Mekka har fart på væksten og er i fuld gang med en større europæisk ekspansion. Nu testes strategien for ekspansion i Europa i Danmark, efter selskabet i år er gået ind i nabolandet mod syd, fortæller adm. direktør Thea Hestad Kalvi til norske E24.

Makeup Mekkas forretningsmodel baserer sig ifølge Thea Hestad Kalvi på, at de fordyrende mellemled er skåret væk, så selskabet kan levere bedre priser end konkurrenterne. Hun kalder til E24 selv modellen for ”fast beauty”, der kan sammenlignes med modeselskaberne Zara og H&M, hvor Makeup Mekka skal agere hurtigt på tidens trends med egen produktion med egne mærkevarer inden for kosmetik.

I fjor voksede Makeup Mekkas toplinje med 36 pct. til 150 mio. norske kr. – en vækst, som ekspansionen til Sverige, der nu står for en fjerdedel af omsætningen, var motor i.

Makeup Mekka er nu i fuld gang på det danske marked med sin webshop, og Thea Hestad Kalvi tror på, at Danmark er den rigtige vej at gå i første led af den ambitiøse plan om at fortsætte ekspansionen til nye europæiske markeder.

”Vi ønsker at opnå samme salgsudvikling som i Sverige, bare korrigeret for markedsstørrelse. Vi ønsker også at opnå lønsomhed i løbet af 18–24 måneder,” siger hun til E24.

Makeup Mekka satser især på sociale medier som markedsføringsplatform og har i sine forskellige markeder lavet flere samarbejder med såkaldte influencers. Equip Capital opkøbte i 2019 95 pct. af det fremadstormende selskab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også