Dansk ambassadør i Rusland: Flere krav mod vestlige virksomheder på vej

Pilen peger kun i retning af endnu mere usikkerhed fremover, siger Danmarks ambassadør i Rusland, Jakob Henningsen, til Børsen i kølvandet på Ruslands overtagelse af Carlsbergs bryggerier i Rusland.
Danmarks ambassadør i Moskva, Rusland, siden 2022, Jakob Henningsen. | Foto: Danmarks ambassade i Rusland
Danmarks ambassadør i Moskva, Rusland, siden 2022, Jakob Henningsen. | Foto: Danmarks ambassade i Rusland

I midt juli vågnede Carlsberg og den franske fødevarekoncern Danone op til en verden, hvor de pludselig havde mistet kontrollen med deres produktion, drift og ledelse af virksomhedernes fabrikker og bryggerier i Rusland.

Siden har det været mildt sagt sparsomt med information om Ruslands endelige hensigter med overtagelsen, men Ruslands præsident Vladimir Putin har siden indsat to bekendte som nye direktør i de to selskaber, som flere kalder en de facto nationalisering af privatejede aktiver, blandt andet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Nu melder den danske ambassadør i Moskva sig på banen med en opsang til andre danske virksomheder, der stadig har aktiviteter tilbage i Rusland, i Børsen:

“Risikobilledet for virksomhederne er voldsomt komplekst. Der bliver hele tiden lagt nye lag på, og pilen peger kun i retning af endnu mere usikkerhed fremadrettet. Der er næppe tvivl om, at der kommer flere politisk motiverede krav mod vestlige virksomheder,” siger Jakob Henningsen, ambassadør for Danmark i Rusland med hovedsæde i hovedstaden Moskva.

Blandt detailvirksomheder, der efter eget udsagn stadig arbejder på et russisk exit, er danske Flügger, mens skovirksomheden Ecco omvendt har besluttet sig for at fortsætte sin forretning i det krigsglade land. Tidligt efter Ruslands invasion af Ukraine trak store detailkoncerner som Ikea, Adidas, Nike og Zara sig ud af Rusland – dog ikke uden problemer.

Allerede i februar i år opfordrede Jakob Henningsen i et interview med DetailWatch danske virksomheder til at forlade Rusland i en fart.

”Det skyldes, at rammebetingelserne for at drive forretning løbende bliver mere og mere komplicerede politisk såvel som juridisk for lande, der af Rusland bliver kategoriseret som ”uvenlige stater”. Danmark er sammen med vores partnere og allierede i EU og NATO i denne kategori, og det russiske parlaments tiltag mod denne landegruppe kan ventes at stige i takt med våbenstøtten til Ukraine,” sagde han dengang til DetailWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også