"Groteske" fragtpriser presser bundlinjen hos fynsk møbelvirksomhed

Direktøren for fynske Cane-line er ”meget, meget tilfreds” med 2022-resultatet trods en tilbagegang i forhold til rekordåret 2021. 
Brian Djernes har været direktør i Cane-line siden 1997. | Foto: Carsten Andreasen
Brian Djernes har været direktør i Cane-line siden 1997. | Foto: Carsten Andreasen

Mens 2021 var et rekordår for fynske Cane-line, der laver havemøbler, blev 2022-regnskabet knap så prangende, hvor bruttofortjenesten ender på 169,9 mio. kr. mod 180,6 mio. kr. året før, skriver Wood Supply.

Bundlinjen, der efter skat lander på 97,3 mio. kr. i 2022 mod 119,3 mio. kr. i 2021, er blandt andet presset af lavere efterspørgsel, inflation og høje fragtpriser. 

”Vi har brugt ekstremt mange penge på at betale for containerfragtraterne, der så at sige gik fra vanvittig dyre til helt groteske. Det blev meget, meget kostbart at fragte,” siger Brian Djernes, adm. direktør i Cane-line, til mediet. 

Direktøren understreger dog, at han er ”meget, meget tilfreds” med resultatet. Han forventer ikke, at 2023 bliver et ”fantastisk” år, men at 2024 bliver ”fornuftigt”. I 2023 forventer selskabet, at overskuddet efter skat lander på 50-90 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også