Kunder hos det konkursramte auktionshus Lauritz.com kan ikke gøre meget andet end at krydse fingrene og håbe på, at de får deres 50 millioner kroner at se en dag.

Og nu er det på høje tide, at politikerne ser på konkurslovgivningen, som ”næsten altid efterlader kunder med store tab”.

Det siger Martin Bruun-Houmølle, som er jurist ved Forbrugerrådet Tænk, til avisen Berlingske.

”Når først kurator og banken har fået deres penge, så er kassen som regel tom. Det er det, vi synes, er problematisk. Vi så gerne, at der blev skabt en form for ligevægt og retfærdighed,” siger han til avisen.

Lauritz.com er et af landets ældste auktionshuse. Efter flere år med økonomiske vanskeligheder blev det tidligere på måneden erklæret konkurs efter at have opbygget en stor gæld.

Den samlede gæld i Lauritz.com er på 148,6 millioner kroner. Heraf er gælden til kunderne på godt 50 millioner kroner i alt.

Erhvervsmediet Finans kunne i begyndelsen af juli berette om, at flere kunder havde svært ved at få udbetalt de penge, som de havde til gode efter at have solgt deres varer på onlineauktionshuset.

I stedet blev de tilbudt tilgodehavendebeviser, så de i stedet for at få deres penge kunne købe nye varer på siden. På den måde kunne auktionshuset flytte sin gæld fra én kreditor til en ny - en praksis, som auktionshuset siden stoppede med.

Når et selskab bliver taget under konkursbehandling, bliver der indsat en kurator, som skal se virksomhedens finanser igennem.

Når det hele i sidste ende skal gøres op, og pengene skal tilbage til kreditorerne, kommer kunderne til sidst, sammen med eksempelvis obligationsejere, som selskabet også har en betydelig gæld til.

Før kunder og obligationsejere kommer udgifterne i forbindelse med konkurs og rekonstruktion. Dernæst kommer lønkrav til medarbejdere, og herefter betales ubetalte regninger til staten.

Er der flere penge, vil de blive fordelt forholdsmæssigt mellem de forskellige kreditorer, som er tilbage.