Kurator regner med Lauritz.com-salg inden for en uge

En overdragelse vil ”forhåbentlig” også omfatte ”alle eller de fleste af medarbejderne” i auktionshuset, lyder det fra kurator.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Interessen for at overtage det kriseramte Lauritz.com er ifølge kurator Henrik Selchau Poulsen så stor, at han forventer at se auktionshuset blive solgt inden for en uge. Det skriver Finans.

”Jeg er fortsat optimistisk og tror og håber på, at vi inden for en uge kan indgå en aftale om overdragelse af aktiverne og aktiviteterne i Lauritz, som forhåbentlig også vil omfatte alle eller de fleste af medarbejderne i Lauritz,” siger Henrik Selchau Poulsen, der er partner i advokatfirmaet Bruun & Hjejle.

Lauritz.com kom under konkursbehandling den 10. juli. Herfra har kurator 14 dage til at tage bestik af økonomi og salgsmuligheder. 

I forbindelse med, at man inden da havde forsøgt at rekonstruere selskabet, opgjorde rekonstruktøren, at obligationsejerne have 88,4 mio. kr. til gode. 

Kunderne i Lauritz.com havde 50,5 mio . kr. til gode for solgte varer, og samlet havde øvrige kreditorer små 9 mio. kr., skriver Finans.

Hvor meget, kreditorer og kunder kan forvente at få ud, er endnu uafklaret. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også