Ocado brager i vejret på rygter om amerikansk købsinteresse

Den britiske onlinedetailkæde og robotproducent Ocado Group er torsdag sendt på himmelflugt.
Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix.
Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix.
AF MARKETWIRE

Den britiske onlinedetailkæde og robotproducent Ocado Group er torsdag sendt på himmelflugt, efter at avisen The Times har bragt en historie om, at flere store techselskaber skulle have vist interesse.

Det sender aktien i vejret med over 34 pct. til 577,76 pence på børsen i London.

Blandt interesserede købere skulle angiveligt være den amerikanske techgigant Amazon, mens budgivningen foregår gennem JPMorgan og Goldman Sachs, skriver The Times.

Kilderne vil mere vide, at et bud på 800 pence per aktie er under overvejelse.

Rygterne giver torsdag Ocado lidt eftertrængt medvind efter et noget turbulent år. Kigger man et år tilbage, er aktien i Ocado faldet knap 30 pct., mens den år til dato holder nogenlunde niveau.

Tidligere på ugen spåede JPMorgan om ”betydelig modvind” for Ocado Groups onlinedetailforretning i de kommende måneder. I samme forbindelse blev Ocado placeret på børshusets liste over selskaber, hvor der holdes særligt øje med mulige negative katalysatorer .

Aktien i Ocado har haft det svært efter coronapandemien og har været et populær valg blandt shortsælgere, skriver investeringsbanken Jefferies i en analyse ifølge Reuters.

”Det er i den kontekst, at rygterne om købsinteresse fra Amazon og andre først og fremmest skal ses i,” vurderes det.

Hverken Ocado eller Amazon har ønsket at kommentere rygterne over for Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også