Hypet sportsdrik bliver revet af hylderne i Føtex, Bilka og Netto

Salling Group forventer at have solgt 400.000 Prime-drikke lørdag. De blev sat til salg fredag.
Med de populære youtubere Logan Paul og KSI som frontfigurer er Prime blevet et kæmpe hit mange steder i verden. (Arkivfoto)
Med de populære youtubere Logan Paul og KSI som frontfigurer er Prime blevet et kæmpe hit mange steder i verden. (Arkivfoto)
AF RITZAU

Sportsdrikken Prime er blevet revet ned fra hylderne i en række danske supermarkeder.

Hos Salling Group, som har kæderne Føtex, Bilka og Netto, blev der bestilt 400.000 Prime-drikke.

Drikkene blev sat til salg rundt om i landet fredag. De forventes udsolgt lørdag, siger Henrik Vinther Olesen, kommunikationsdirektør i Salling Group.

”Vi vidste godt, at det er populært. Men at det gik så stærkt - jeg ved ikke, om det kommer bag på os, men det er da glædeligt, at vi har en vare, som så mange synes er så interessant.”

Henrik Vinther Olesen regner med, at der vil komme Prime-drikke på hylderne i Salling Groups butikskæder igen i slutningen af juni.

Han tilføjer, at køberne primært er yngre mennesker. Dog har også forældre vist interesse for sportsdrikken.

Efterspørgsel fra teenagere

Det amerikanske selskab Congo Brands står bag Prime. Med de populære youtubere Logan Paul og KSI som frontfigurer er produktet blevet et kæmpe hit mange steder i verden.

”Jeg tror, at den (interessen, red.) er stor over hele landet, fordi efterspørgslen kommer fra teenagere, der følger de her instagrammere, youtubere og tiktokere,” siger Morten Christensen, marketing- og kommunikationschef hos Circle K, som er begyndt med at sælge Prime-drikke lørdag.

”Vi kan ikke trække konkrete salgstal, men vi kan se, at der er flere butikker, som melder udsolgt allerede. Dog er der nye forsyninger på vej.”

Morten Christensen siger, at efterspørgslen er særlig høj i byer som Struer, Kolding og København.

Han vurderer, at de nye forsyninger formentlig vil komme i begyndelsen af den kommende ude.

”Derefter skal vi nok lige monitorere salget og se, hvor mange vi skal blive ved med at bestille hjem. Vi må lige se, om hypen tager af, eller om det fortsætter sådan her,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også