Marks & Spencers dagligvaresalg står bag solid positiv indtjeningsoverraskelse
![Den britiske kæde Marks & Spencer ejer både supermarkeder, kiosker og tøjbutikker. | Foto: MOLLY DARLINGTON/REUTERS / X07092](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/12536722/ephvrk/ALTERNATES/schema-16_9/doc7d1wtg14brsmmphjmn3.jpg)
Den britiske detailkæde Marks & Spencer, der både har stormagasiner og en convenience-kæde, har smadret analytikernes forventninger drevet af en bedre udvikling i salget af dagligvarer.
Det vurderer analytiker Clive Black fra finanshuset Shore Capital efter selskabets regnskab for sit forskudte helår, skriver Bloomberg News.
Den justerede omsætning er i regnskabsåret 2022/23 steget med 9,9 pct. til 11,99 mia. pund, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter 11,79 mia. pund.
Dagligvaresalget er i Storbritannien steget med 8,7 pct. til 7,22 mia. pund mod ventet 7,1 mia. pund, mens tøjsalget er steget 11 pct. til 3,72 mia. pund mod ventet 3,64 mia. pund.
Den justerede indtjening før skat er faldet 7,8 pct. til 482 mio. pund, hvilket dog er over analytikerprognosen på 429,1 mio. pund.