Marks & Spencer forudser modvind trods stærk julehandel

Selvom julesalget ifølge Marks & Spencer var stærkt, forudser den britiske kæde af stormagasiner en vanskelig tid i de kommende måneder.
Den britiske kæde Marks & Spencer ejer både supermarkeder, kiosker og tøjbutikker. | Foto: MOLLY DARLINGTON/REUTERS / X07092
Den britiske kæde Marks & Spencer ejer både supermarkeder, kiosker og tøjbutikker. | Foto: MOLLY DARLINGTON/REUTERS / X07092

En stor efterspørgsel på kalkuner, mousserende vin og festtøj med pailletter var med til at give et robust salg i den britiske kæde Marks & Spencer, der både har supermarkeder, kiosker og tøjbutikker.

Men trods et øget salg på 6,3 pct. på mad og et øget salg på 8,6 pct. på tøj og interiør venter Marks & Spencers-direktør Stuart Machin ”en klar makroøkonomisk modvind forude og et underliggende omkostningspres,” lyder det i en meddelelse ifølge Marketwire.

Her siger han, at udsigten for forbrugerne er usikker.

”Vi tror, vores kunder er lidt mere beskyttet mod denne modvind, men det er ret svært at forudsige,” siger han.

Usikkerheden får Marks & Spencers til at forudse et fald i overskuddet i regnskabsåret 2022/23. Udmeldingen kommer på baggrund af, at kæden i november advarede om en ”samlende storm” af højere omkostninger og pres på forbrugernes husholdningsbudgetter.

Marks & Spencers udmelding om et stærkt julesalg kommer på bagkant af samme melding fra blandt andre Sainsbury’s, der meldte om et ”rekordhøjt” salg.

Forinden havde også Lidl meldt om en stor tilstrømning af kunder i december op til jul den 25. december.

Her meddelte den tyskejede dagligvarekæde, at 1,3 mio. flere kunder shoppede i koncernens butikker i de syv sidste dage op til jul, og det var medvirkende til, at salget i de fire første uger af december steg med 24,5 pct. i forhold til samme periode i 2021.

De britiske forbrugere lider i øjeblikket under en rekordhøj inflation på 10,7 pct., og særligt fødevarer driver udviklingen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også