Schweizisk luksusurforhandler falder efter usikkerhed om indtjening
I bunden af de 600 aktier i Stoxx 600-indekset onsdag ligger den britiske lukusurforhandler Watches of Switzerland, der blandt andet står bag Rolex.
Meldingen om et ventet svagere salg i første kvartal overskygger meldingen om et bedre salg end ventet i det skæve regnskabsår 2022/23, der sluttede ultimo april.
Luksusur-forhandleren forventer i fjerde kvartal af regnskabsåret, der sluttede med udgangen af april, at levere en vækst på 22 pct. i omsætningen til 371 mio. pund (3.173 mio. kr.) og en vækst i omsætningen for hele regnskabsåret på 25 pct. til 1,54 mia. pund (13,2 mia. kr.).
Det ordinære driftsoverskud, EBIT, ventes at lande på 163-167 mio. pund (omkring 1,4 mia kr.) for året.
For indeværende regnskabsår forventer Watches of Switzerland en omsætning på 1,65-1,70 mia. pund (omkring 14,5 mia. kr.). En mindre salgsnedgang i første kvartal ventes mere end kompenseret i regnskabsårets resterende kvartaler. Det er primært den ventede salgsnedgang i første kvartal, der presser aktiekursen.
Relaterede artikler
H2O indgår samarbejde med Bestseller-brand
For abonnenter
Salg af luksusure og designmøbler rasler ned
For abonnenter