Fast fashion-kæmpe vil øge fokus på bæredygtighed

”Kunder kigger ikke kun på priserne nu om dage,” siger fast fashion-koncernen Sheins viceformand, Donald Tang.
Viceformand Donald Tang talte onsdag til toppen af verdens detailhandel til World Retail Congress i Barcelona. | Foto: Nacho Doce
Viceformand Donald Tang talte onsdag til toppen af verdens detailhandel til World Retail Congress i Barcelona. | Foto: Nacho Doce

Den kinesiske modekæmpe Shein vil øge sit fokus på bæredygtighed, fortalte viceformand Donald Tang onsdag på World Retail Congress i Barcelona, skriver Reuters.

”Kunderne kigger ikke længere kun på prisen nu om dage. I den næste vækstfase skal vi tænke på alt, hvad vi gør med ESG i tankerne,” sagde han ifølge nyhedsbureauet.

ESG står for environmental, social og governance og bruges som et samlet begreb til at beskrive en virksomheds ageren i forhold til ansvarlighed og bæredygtighed i driften.

Donald Tang nævner blandt andet tiltaget Evolushein, der skal tilbyde muligheden for at vælge mere bæredygtige materiale. Varegruppen skal ifølge Shein delvist laves af genbrugspolyester.

Derudover nævner han gensalgsplatformen Shein Exchange, hvor kunder kan sælge brugt tøj. Platformen blev lanceret i USA i oktober og forventes at starte i andre markeder i løbet af 2023.

Shein er både kendt og berygtet for sin fast fashion, der handler om at producere nyt og billigt tøj og kollektioner i et hårdtpumpet tempo, og flere konkurrerende kæder som Zara har også tidligere beskyldt den kinesiske milliardvirksomhed for at kopiere styles.

Shein sælger til hele verden via sin onlinebutik og har ingen permanente fysiske butikker. Til gengæld har selskabet åbnet pop-up-butikker i butikker som Houston, San Diego, Antwerp, Paris, Barcelona, Birmingham, Bristol og Cardiff.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også