Shaping New Tomorrow øger satsning på kvindetøj med ny pop-up-butik

Den danske modevirksomhed lancerede ”de perfekte bukser” til kvinder før jul. Nu åbner den en selvstændig butik udelukkende med kvindetøj.
Shaping New Tomorrow blev etableret i 2015 af Kasper Ulrich, Christoffer Bak og Christian Aachmann. | Foto: Joachim Ladefoged
Shaping New Tomorrow blev etableret i 2015 af Kasper Ulrich, Christoffer Bak og Christian Aachmann. | Foto: Joachim Ladefoged

Shaping New Tomorrow fortsætter sit fokus på kvinderne, efter den nordjyske modevirksomhed før jul lancerede sine ’perfect pants’ til kvinder.

Nu åbner selskabet en pop-up-butik dedikeret til kvindetøj i København, meddeler Shaping New Tomorrow i en pressemeddelelse.

Shaping New Tomorrow åbnede tidligere i år en ny butik i København i Købmagergade, som er en sidegade til Strøget. Med den nye butik lukkede den tidligere butik i Pilestræde – ikke langt derfra.

Og det er netop i disse lokaler i Pilestræde, den nye pop-up-butik skal ligge. Butikken vil udelukkende sælge kvindetøj og holder indtil videre åbent hele sommeren – med mulighed for at forlænge levetiden.

I forbindelse med butiksåbningen lancerer virksomheden også en ny kollektion med kvindetøj med både bukser, jeans, skjorter, jakker og T-shirts. Det er første gang, at selskabet sælger andet end bukser til kvinder.

”Da vi i december lancerede Women’s Pants, var det hele tiden meningen, at vi gradvist ville introducere nye styles og kollektioner til kvinder. Nu er vi klar med nye kollektioner, som vi præsenterer separat i butikken i Pilestræde. Butikken kommer til at have både bukser, T-shirts, skjorter og blazere. Og dele af produkterne til kvinder vil alene findes i den fysisk butik og ikke i vores onlineshop,” siger Christoffer Bak, produktions- og udviklingsdirektør.

Den nye pop-up-butik åbner den 28. april og vil som minimim køre sommeren over. | Foto: Shaping New Tomorrow/Pr
Den nye pop-up-butik åbner den 28. april og vil som minimim køre sommeren over. | Foto: Shaping New Tomorrow/Pr

Voksede i 2022

Shaping New Tomorrow blev etableret i 2015 af Kasper Ulrich, Christoffer Bak og Christian Aachmann, der er barndomsvenner fra den nordjyske stationsby Støvring.

Herretøjsbrandet blev for alvor kendte, da Shaping New Tomorrow deltog i DR-programmet ’Løvens Hule’ i 2018 og modtog en investering fra de to iværksættere Jesper Buch og Birgit Aaby, der hver købte 10 pct. for 250.000 kr.

I dag beskæftiger omkring 200 ansatte fordelt på kontorene i Aalborg, København og det europæiske hovedkontor i Hamborg samt i butikkerne.

I 2021/22 omsatte selskabet for over 400 mio. kr., hvilket var mere end 100 mio. kr. mere end året før. På bundlinjen gik selskabet dog tilbage fra 37,7 mio. kr. til 24,4 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også