Møbelfirma finder taske med skydevåben i omklædningsrum

På et lager i Midtjylland har møbelproducenten Tvilum fundet rygsæk med skydevåben og tilhørende magasiner.
Tvilums direktør skriver i et internt brev, at politiet omgående blev kontaktet efter fundet.
Tvilums direktør skriver i et internt brev, at politiet omgående blev kontaktet efter fundet.
AF RITZAU

Den danske møbelproducent Tvilum har fundet skydevåben og tilhørende magasiner i et aflåst skab i et omklædningsrum.

Det fremgår af et internt brev sendt til medarbejderne, som Ekstra Bladet har set.

Våbnene blev fundet tirsdag i virksomhedens lager i Fårvang i Midtjylland. Det skete i forbindelse med en oprydning, hvor det var varslet, at låste skabe uden navn og dato ville blive klippet op, lyder det i brevet.

Da de låste skabe blev åbnet, blev en rygsæk med våbnene fundet.

”Vi tilkaldte straks politiet, som kom og fjernede tasken og sikrede sig dna-spor,” fremgår det af brevet fra 19. april ifølge mediet.

Brevet er underskrevet af adm. direktør i Tvilum Kjeld Nielsen.

Både direktør Kjeld Nielsen og Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter fundet over for Ekstra Bladet.

Politi bekræfter

Politiets presseafdeling oplyser ifølge Ekstra Bladet, at de har sikret to håndvåben og tre magasiner på lageret.

Politiet vil til mediet ikke oplyse, hvilke typer håndvåben der er blevet sikret, eller hvad de undersøger i forbindelse med efterforskningen. Der er endnu ingen mistanker mod nogen personer.

Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter over for Ritzau, at det har fået anmeldelsen fra virksomheden.

”Vi har været derude for at sikre to håndvåben og tre magasiner. De skal alle til nærmere undersøgelser nu. Der er ingen konkret mistænkt i sagen endnu,” lyder det.

Politiet vil ikke oplyse, hvilke typer håndvåben der er blevet sikret, eller hvad de undersøger i forbindelse med efterforskningen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også