Møbelfirma lukker fabrik og siger farvel til 55 ansatte

Svigtende efterspørgsel får igen konsekvenser for jysk møbelfirma, der for nylig gennemførte en fyringsrunde.
Kjeld Nielsen overtog posten som topchef i Tvilum efter Torben Porsholdt i august 2022. | Foto: Pr/tvilum A/s
Kjeld Nielsen overtog posten som topchef i Tvilum efter Torben Porsholdt i august 2022. | Foto: Pr/tvilum A/s

Møbelfirmaet Tvilum har valgt at lukke en af selskabets Fabrikker i Kjellerup, og derfor mister 55 medarbejdere jobbet, skriver Midtjyllands Avis.

Tvilum har to fabrikker i byen, og det er den fabrik, som i Tvilum bliver betegnet som Kjellerup Vest, der bliver lukket. Tvilum opkøbte fabrikken af Steens Group for to år siden, men svigtende efterspørgsel betyder nu, at arbejdet på fabrikken stopper. 

”Over en længere periode har vi accepteret at køre på lavt blus, fordi vi håbede på og arbejdede på, at efterspørgslen vendte tilbage. Men det ser det ikke ud til, og vi må konstatere, at det ikke lykkedes med de planer, der lå til grund for opkøbet af Steens Group,” siger Kjeld Nielsen, adm. direktør i Tvilum, til avisen.

Møbelfirmaets anden fabrik i byen, Kjellerup Øst, producerer primært møbler til Ikea, og her kører forretningen ”udmærket”, lyder det. 

Tvilum foretog tidligere på året en anden fyringsrunde, hvor man på grund af den faldende efterspørgsel sagde farvel til 42 medarbejdere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også