Pandora udnævner ny detailchef
Pandora har udnævnt Massimo Basei til ny detailchef (CRO) med ansvar for smykkekoncernens globale detailhandel.
Stillingen er med tiltrædelse 1. april, skriver Pandora i en meddelelse mandag over middag.
Massimo Basei er forfremmet fra chef for Sydeuropa, Mellemøsten og Afrika og vil rapportere direkte til koncernchef Alexander Lacik og være medlem af Pandoras direktion.
Pandora meddeler også, at dets ni markedsklynger nu vil rapportere direkte til koncernchef Alexander Lacik samt at kommerciel direktør Martino Pessina (CCO) træder tilbage.
Ændringen vil give mulighed for højere fokus og hurtigere beslutningstagning, skriver Pandora.
Relaterede artikler:
Fransk finanshus sælger Pandora-aktier
For abonnenter