Landsdækkende møbelkæde bryder sine faste havesæt op

My Home Møbler, der har 28 butikker i Danmark, er gået væk fra sine faste havesæt og over til et mix & match-koncept for at imødekomme nye tendenser og pressede forbrugere.
Ifølge My Home Møbler oplever kæden flere og flere kunder, der ønsker at mikse og matche de forskellige havesæt. | Foto: My Home Møbler/Pr.
Ifølge My Home Møbler oplever kæden flere og flere kunder, der ønsker at mikse og matche de forskellige havesæt. | Foto: My Home Møbler/Pr.

Den landsdækkende møbelkæde My Home Møbler har gjort op med sin model med, at havemøbler skal sælges i sæt og er begyndt at sælge udemøbler enkeltvis.

Det sker ifølge kæden i et forsøg på at imødekomme kundernes ønske om selv at mikse og matche havemøblerne i en tid med økonomisk pres på forbrugerne.

”Vi begyndte at øjne muligheden sidste år, men det er først i år, vi officielt lancerer muligheden for at sammensætte selv. Det giver større frihed for den enkelte kunde, der selv kan sammensætte møblerne i omkring tyve forskellige kombinationer, og samtidig kan man vælge det, man reelt har brug for, og slippe for at investere i et større sæt end nødvendigt,” siger Annette Schriver, ansvarlig for havemøbler i My Home Møbler.

Konceptet med at sammensætte møbler fra forskellige sæt har My Home Møbler allerede haft på indendørsmøbler som modulsofaer, spiseborde og stole, og ifølge Annette Schriver er den tendens nu rykket udendørs.

”Generelt er tendensen, at vores uderum ligner det, vi har indendørs, mere og mere. Flere vil have lamper, puder og gulvtæpper udenfor, der kan tåle vind og vejr, men som har samme hjemlige hygge, som vi har i rummene inde i huset,” siger hun.

My Home Møbler har 28 butikker på landsplan og har i mange år været drevet igennem seks forskellige selskaber. De blev i februar samlet til ét samlet selskab, efter den sidste franchisetager sagde farvel til kæden.

My Home Møbler er ejet af svenske Inredhemma.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også