Lego-ejer næsthøjest på listen over skattebetalere i 2021

Der blev betalt over 100 milliarder kroner i selskabsskat i 2021. Det var omkring 50 procent mere end året før.
Foto: Pr / Lego Group
Foto: Pr / Lego Group
AF RITZAU

Syv selskaber betalte mere end en milliard kroner i skat i 2021.

Det viser åbne skattelister fra Skattestyrelsen.

Novo Holdings, der er medejer af Novo Nordisk, topper listen. Selskabet betalte næsten 8,3 milliarder kroner i skat i 2021.

Også året før lå Novo Holdings nummer et. Her betalte selskabet 5,7 milliarder kroner i selskabsskat.

Den samlede selskabsskat nåede op på mere end 100 milliarder kroner fra omkring 100.000 selskaber.

På listens andenplads finder man Kirkbi, pengetanken bag Lego. Der er dog et spring på fire milliarder mellem Novo Holdings og Kirkbi.

Også de store banker ligger i den øvre del af listen.

Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Forenet Kredit, der er hovedaktionær i Nykredit og Totalkredit, betalte alle mere end en milliard kroner til skattekassen i 2021.

Det sidste selskab, der betalte over en milliard til den danske statskasse i 2021, er investeringsselskabet Frececo.

Den betalte selskabsskat i 2021 var omkring 50 procent højere end året før ifølge Skatteministeriet.

Man skal dog passe på med at konkludere noget på baggrund af tallene. Det mener Jacob Ravn, der er skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

”Overordnet set vedrører størstedelen formentligt overskud i udlandet, og så er tallene jo ikke et udtryk for, hvordan det går for dansk erhvervsliv lige her og nu,” skriver han i en kommentar til tallene.

I Danmark ligger selskabsskatten på 22 procent. Det er den andel af overskuddet, som virksomhederne skal betale til statskassen.

I 2013 var selskabsskatten 25 procent. I årene frem mod 2016 blev den sat ned over flere omgange.

Her er listen over de 20 selskaber, der betalte mest i skat i 2021:

  1. Novo Holdings, 8,292 milliarder kroner
  2. Kirkbi (Lego), 4,294 milliarder kroner
  3. Danske Bank, 1,972 milliarder kroner
  4. Forenet Kredit, 1,942 milliarder kroner
  5. Nordea Danmark, 1,627 milliarder kroner
  6. Jyske Bank, 1,244 milliarder kroner
  7. Frececo, 1,086 milliarder kroner
  8. Genmab, 968 millioner kroner
  9. Pandora, 966 millioner kroner
  10. Heartland (Bestseller), 808 millioner kroner
  11. Coloplast, 714 millioner kroner
  12. Sydbank, 709 millioner kroner
  13. VKR Holding, 679 millioner kroner
  14. Topdanmark, 650 millioner kroner
  15. Equinor Danmark, 563 millioner kroner
  16. DSV, 542 millioner kroner
  17. F. Salling Holding, 515 millioner kroner
  18. Chr. Augustinus Fabrikker, 513 millioner kroner
  19. Tryghedsgruppen, 498 millioner kroner
  20. Danske Spil, 468 millioner kroner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også