Lego-konkurrent fyrer mere end hver sjette medarbejder

Godt 1000 arbejdspladser nedlægges i 2023 hos den amerikanske legetøjsproducent Hasbro.
Foto: Andrew Kelly
Foto: Andrew Kelly

Den amerikanske legetøjsproducent Hasbro kommer til at skære over en sjettedel af medarbejderstaben fra i løbet af 2023.

Det meddeler Lego-konkurrenten, der må sande, at resultaterne i højsæsonen, der udgøres af fjerde kvartal, har været skuffende, skriver Reuters.

Nedlæggelsen af de godt 1000 arbejdspladser kommer til at ske i de kommende uger, og Hasbro-aktien får tæsk som følge af beslutningen. Den faldt således med mere end 7 pct. på baggrund af meddelelsen.

”På trods af en stærk vækst i Wizards of the Coast og Digital Gaming klarede vores forretning for forbrugerprodukter sig dårligere i fjerde kvartal på baggrund af et udfordrende feriemiljø for forbrugerne,” udtaler adm. direktør Chris Cocks.

Hasbro estimerede, at indtjeningen ville falde 17 pct. til 1,68 mia. dollar i fjerde kvartal. Analytikernes forventninger lander i gennemsnit på 1,92 mia. dollar.

Hasbro vil frasælge underholdningsdelen Eone

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også