Liveshopping skal booste julesalg i Field's

Storcenteret Field’s i København udvider med fire fælles liveshopping-events for butikkerne op til jul. Arrangør forventer, at konceptet vil fortsætte.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix via AP
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix via AP

Shoppingscenteret Field’s på Amager i København lancerer et nyt liveshopping-koncept op til jul, hvor storcenteret viser og sælger julegaver fra en række butikker via Facebook.

Det skriver centret i en pressemeddelelse.

Liveshopping er ikke et nyt fænomen blandt butikkerne i Fields’, men det er første gang, at centret arrangerer et event fra flere centerbutikker med produkter, der er udvalgt efter temaer som gaver til familien, til børn, ham eller hende og ”last minute”-gaver.

”Field’s ligger i København, men har kunder over hele landet. Med vores liveshopping-koncept kan vi personligt betjene vores kunder fra andre regioner,” udtaler Cecilie Thomsen, Center Marketing Manager hos Field’s i meddelelsen og fortsætter:

”Det gør juleshoppingen mere bekvem ikke at skulle besøge samtlige livesessions fra enkeltbutikker.”

Field’s eksterne SoMe-bureau So Social, der står i spidsen for det nye koncept, ser tiltaget som et startskud til mere liveshopping på tværs af butikkerne fremover.

”Vi forventer at fortsætte med liveshopping-konceptet. Drømmen er, at vi på sigt udbyder liveshopping ved større mærkedage for på den måde bedst muligt at dække den store variation i butikker,” siger Simone Holland-Møller, ejer af So Social, der i forvejen har hjulpet butikkerne i centeret med egne liveshopping-begiveheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også