Inflationen i Storbritannien fortsætter med at stige

Inflationen i Storbritannien i oktober endte på 11,1 procent. Det er ét procentpoint mere end i september.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Priserne fortsætter opad i Storbritannien i oktober. Det viser tal, som Office of National Statistics har offentliggjort onsdag.

De siger, at den årlige inflation i oktober lød på 11,1 procent. Det er 1,0 procentpoint højere end i september og 0,4 procentpoint højere end det forventede niveau på 10,7 procent.

Det er det højeste niveau, der er registreret i 40 år, og det er hovedsageligt de høje energipriser, der er med til at drive inflationen opad.

Tallet er også dårligt nyt for dansk økonomi, vurderer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Storbritannien er nemlig Danmarks fjerdestørste eksportmarked.

”Alene sidste år udgjorde den danske eksport til Storbritannien cirka 90 milliarder kroner, svarende til cirka seks procent af den samlede danske vareeksport.”

”Det betyder, at i omegnen af 65.000 danske job er afhængige af eksporten til Storbritannien,” skriver han i en kommentar.

Storbritanniens finansminister, Jeremy Hunt, siger i en pressemeddelelse, at der er tiltag på vej, som skal bremse inflationen.

”Det er vores opgave at hjælpe Bank of England (den britiske nationalbank, red.) i dens opgave med at få inflationen tilbage på sporet ved at omgås ansvarligt med statens finanser.”

”Det kræver hårde, men nødvendige beslutninger omkring skat og offentlige udgifter for at få balance i regnskaberne,” siger han ifølge Reuters.

Jeremy Hunt vil torsdag fremlægge regeringens forslag til et nyt statsbudget.

Thansen fastholder dato for svensk indtog

Stark Group vil holde momentum i opkøbsstrategi med tre spor

Ica investerer over en milliard i automatiseret fryselager

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også