Køkkenfirma trækker sig fra jysk by og retter fokus nordpå

Efter knap tre år sætter ejer af flere JKE-forretninger i det nordjyske butikken i Viborg til salg for at koncentrere kræfterne længere mod nord.
JKE-butikken i Viborg leder efter ny ejer | Foto: PR/JKE Viborg
JKE-butikken i Viborg leder efter ny ejer | Foto: PR/JKE Viborg

Køkkenbutikken JKE i Viborg bliver nu sat på markedet og skal have ny ejer efter knap tre år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra ejeren, Køkken- og Hvidevarebrugsen i St. Ajstrup, der også er indehaver af JKE i Aalborg, i Brønderslev og i St. Ajstrup.

Selskabet, der er landets største forhandler af JKE -design, vil i stedet koncentrere kræfterne om køkkenbutikkerne længst mod nord, fremgår det.

”Viborgensernes opbakning til køkkenbutikken har på ingen måde skuffet, og butikken har utroligt fine udviklingsmuligheder med den rette ejer. Der er langt fra Viborg til Nordjylland, som er vores hjemmemarked. Her har vi rigeligt at se til og har derfor besluttet os for at fokusere benhårdt på vores nordjyske kerneområde, hvor vi senest har udvidet ved at åbne en ny JKE-butik i Aalborg i år,” siger Claus Nielsen, direktør i Køkken- og Hvidevarebrugsen i St. Ajstrup og ejer af JKE-butikken i Viborg, der blev ombygget i 2020 i forbindelse med overtagelsen.

JKE designer og producerer ud over køkkener også interiør til bad og garderoben på fabrikken i Nordjylland | Foto: PR/JKE Viborg
JKE designer og producerer ud over køkkener også interiør til bad og garderoben på fabrikken i Nordjylland | Foto: PR/JKE Viborg

JKE blev grundlagt i 1970 i Jerslev i Nordjylland, hvor selskabet fortsat har hovedbase, og producerer inventar til køkken, bad og garderobe.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også