Norske butikskæder frygter for dårlig julehandel

Høje kostvarepriser, overfyldte lagre og forhøjede leveomkostninger blandt forbrugerne får flere norske butikskæder til at frygte for en svagere julehandel i år, skriver DN.
Flere norske butikker frygter for en lavere indtjening i år på grund af blandt andet overfyldte lagre. | Foto: Jeenah Moon/Reuters
Flere norske butikker frygter for en lavere indtjening i år på grund af blandt andet overfyldte lagre. | Foto: Jeenah Moon/Reuters

For de fleste detailhandlere er årets vigtigste salgsperiode så småt skudt i gang med blandt andet de amerikanske tiltag ”Black Friday”, ”Black Month” og ”Cyber Monday”, men flere norske detailkæder frygter for en lavere indtjening i årets julesalg, skriver Dagens Næringsliv.

Årsagen er blandt andet en svag norsk krone, forhøjede råvarepriser, øgede leveomkostninger, der reducerer forbrugernes købelyst, og overfyldte lagre, der kan skabe et prispres for at komme af med varerne.

”Verden har måske levet over evne, men i min lange karriere har jeg aldrig oplevet, at så mange negative ting indtræffer samtidig, siger Kjersti Hobøl, chef for alt-mulig-butikken Nille.

Espen Karlsen, chef for Jernia, der sælger køkkenudstyr, forudser ikke en julehandel, der går betydeligt ned omsætningsmæssigt, men til gengæld tror han på en priskrig og øget efterspørgsel efter billigere varer, som ifølge ham allerede er i gang. Både han og Kjersti Hobøl efterlyser, at Norges Bank hæver renten, siger de til det norske medie.

Dansk interiørvirksomhed er solgt til norsk handelshus

Konkurserne i den norske detailhandel stiger markant

Elgiganten med ekspansionsplan: Her skal de nye varehuse ligge

”Ramt af prisstigninger”: Dansk cykelprofils køkkenfirma er gået konkurs

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også