Tesco kom bedre ud af første halvår end forventet

Trods en hård kamp på dagligvaremarkedet og en søgen mod discountkæder som Aldi og Lidl kom Tesco fornuftigt ud af første halvår.
AF MARKETWIRE

Storbritanniens største supermarkedskæde, Tesco, klarede sig bedre end ventet gennem første halvår af 2022/23 trods øget konkurrence fra discountsupermarkederne.

Alligevel har Tesco nedpræciseret forventningerne til det justerede driftsoverskud, der nu ventes i niveauet 2,4-2,5 mia. pund fra før 2,4-2,6 mia. pund.

De stigende forbrugerpriser har i stigende grad fået kunderne til at søge mod discountkæder som Aldi og Lidl.

”Kunderne er i stigende grad bekymret for forbruget og vender hver en øre for at få pengene til at række,” siger Ken Murphy, der er topchef i Tesco, ifølge Bloomberg News.

Ikke desto mindre manøvrerede den britiske detailkæde sig bedre end ventet gennem kvartalet trods et forsøg på at fastholde lave dagligvarepriser.

Blandt andet har Tesco prisgaranti på en række basisvarer, som også føres hos Aldi.

Desuden var kvartalet også mærket af, at Tesco har hævet lønningerne hos sine ansatte.

Udfordrende andet halvår

Tescos andet halvår ventes ligeledes at blive udfordrende, siger topchefen.

”Kigger vi frem mod andet halvår, vil inflationen fortsat være markant, og det er endnu for tidligt at spå om, hvordan kunderne vil tilpasse sig markedsændringerne,” lyder det.

Det sammenlignelige salg i Storbritannien voksede 0,7 pct. mod et ventet marginalt fald. Samlet voksede det sammenlignelige salg 3,2 pct. mod ventet 2,5 pct.

Omsætningen landede på 32,46 mia. pund mod ventet 31,98 mia. pund, mens det justerede driftsoverskud faldt 9,8 pct. sammenlignet med sidste år til 1,32 mia. pund.

Aktien i Tesco falder onsdag formiddag 2,6 pct. til 204,61 pence på børsen i London.

Rema 1000 hæver priserne på en række varer

Dagligvarekæde lukker flere butikker: ”Stigende elpriser har været dråben”

1.000 Netto-butikker i Tyskland og Polen går usikker vinter i møde

Døgnflue eller nyt discountland? Sådan vurderer fagfolk Sallings Groups nye Basalt-kæde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også