Salget af elektriske varmetæpper har kurs opad

Både producent og forhandlere melder om stor stigning i salget af elektriske varmetæpper til europæiske forbrugere.
Den britiske detailkæde John Lewis er blandt dem, der melder om øget salg af elektriske varmetæpper
Den britiske detailkæde John Lewis er blandt dem, der melder om øget salg af elektriske varmetæpper

Europæiske forbrugere er gået på jagt efter veje til at spare på varmen på grund af de stigende energipriser, og det mærkes bl.a. på efterspørgslen på elektriske varmetæpper.

Det skriver Berlingske, der refererer til det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg, der bl.a. har talt med kinesiske UTK Technology. Den kinesiske virksomhed fremstiller og sælger elektriske varmetæpper og melder om en femdobling af bestillingerne fra europæiske forbrugere.

”Vi har arbejdet en del på overtid på det seneste,” fortæller Crane Jin, direktør for UTK Technology, der forventer at sende 10.000 elektriske varmetæpper til Europa i oktober.

Den kinesiske producent er ikke alene om at mærke tendensen. På Amazon ligger elektriske varmetæpper blandt de øverste på listen over mest solgte varegrupper, og i den britiske detailhandelskæde John Lewis Partnership er salget af elektriske varmetæpper også steget med 67 pct. i forhold til sidste år, mens onlinesøgningerne er steget med næsten 470 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også