Jysk køkkenfirma afskediger 28 og nedlægger nathold

Den jyske køkkenproducent TCM Group i Tvis har skåret antallet af ansatte til på grund af dystre økonomiske prognoser, skriver Dagbladet Holstebro Struer.
TCM Group står bl.a. bag Svanekøkkenet og Tvis Køkken | Foto: PR/Svane Køkkenet
TCM Group står bl.a. bag Svanekøkkenet og Tvis Køkken | Foto: PR/Svane Køkkenet

Den stigende inflation og økonomiske usikkerhed får køkkenfirmaet TCM Group i Tvis til skære omkostningerne til, skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Køkkenfirmaet, der står bag køkkenmærkerne Svane Køkkenet, Tvis Køkken og Nettoline, har afskediget 24 produktionsmedarbejdere og fire funktionærer og samtidig nedlagt natholdet, så der arbejdes i to frem for tre skiftehold.

”Det er ikke unormalt, at vi justerer på den her tid af året, men på grund af de dystre økonomiske forudsigelser er vi nok gået hårdere til værks, end vi plejer,” siger direktør Torben Paulin til avisen.

Nedjusterede forventningerne

Nedskæringen kommer efter et andet kvartal, hvor TCM Groups omsætning steg 11,7 pct. til 324,8 mio. kr., mens driftsresultatet blev øget et nøk til 42,7 mio. kr. fra 42,6 mio. kr. I forbindelse med kvartalsregnskabet nedjusterede selskabet dog forventningerne til året og venter nu et driftsresultat i niveauet 130-160 mio. kr. mod tidligere 140-170 mio. kr. Forventningerne til omsætningen er uændret på 1,15-1,225 mia. kr.

”Det er positivt, at ordrebeholdningen gående ind i tredje kvartal er solid, hvilket giver en vis visibilitet og sikkerhed for den kortsigtede aktivitet. Dog skaber den høje inflation, rentestigninger og andre makroøkonomiske indikatorer en høj usikkerhed omkring boligmarkedet og den fremtidige efterspørgsel på køkkener,” sagde adm. direktør Torben Paulin i forbindelse med regnskabet.

Virksomheden havde i 2021 en omsætning 1,1 mia. kr. og et driftsresultat på 137,8 mio. kr.

Dansk køkkenfirma lukker produktionen tre dage om ugen og slukker natlyset i butikker

Møbelfirmaer holder vejret: ”Vi skal passe på med at overreagere og gå i panik”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også