Statsminister kritiserer Eccos markedsføring i Rusland

En ny markedsføringskampagne i Rusland fra danske Ecco kritiseres af Mette Frederiksen og Jakob Ellemann.
AF RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserer den danske skokoncern Ecco for fortsat at sælge sko i Rusland og lancere en ny markedsføringskampagne.

Det sker til Berlingske under hendes nylige besøg i USA.

”Det kan jeg simpelthen ikke forstå, at de gør,” siger Mette Frederiksen om kampagnen.

Berlingske beskrev søndag på baggrund af et besøg i Rusland, at Ecco har skruet op for markedsføringen i landet.

Eksempelvis blev der sidste weekend delt rabatkuponer ud til skokoncernens 250 butikker i Rusland i forbindelse med et maraton i Moskva.

I forhold til at Ecco har valgt at blive på det russiske marked trods den russiske invasion af Ukraine lyder det fra statsministeren, at ”man bør søge andre markeder”.

Også Venstres Jakob Ellemann-Jensen kritiserer Ecco for valget om at blive i Rusland.

”Da Rusland helt uprovokeret gik i krig med Ukraine, sagde jeg, at de danske virksomheder i Rusland skulle tænke sig godt om. Det synes jeg helt ærligt ikke, at Ecco har gjort,” siger Venstre-formanden til Berlingske.

Ecco har tidligere forklaret, at de har valgt at beholde aktiviteterne på det russiske marked af hensyn til virksomhedens 1800 ansatte og deres familier. Ellers ville de ende på gaden, lød det.

Den nye markedsføringskampagne har Ecco ikke ønsket at kommentere over for Berlingske.

Andre store danske virksomheder som Carlsberg, Danfoss, Arla og Mærsk har modsat enten forladt Rusland helt eller er undervejs i det.

Isoleringsvirksomheden Rockwool har ligesom Ecco valgt at blive i Rusland.

Ecco reklamerer offensivt i Rusland mens andre forlader landet

SOS Børnebyerne stopper samarbejde med Ecco: Uforeneligt med vores arbejde

Ecco bliver væk fra Tønder Festival i år

Ecco får frataget prædikat som Kongelig Hofleverandør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også