Lidl følger konkurrenterne og sænker temperaturen

Den tyskejede dagligvarekæde følger i fodsporene på blandt andet Coop og sænker temperaturen i butikkerne for at spare på energien.
Lidl har 138 butikker i Danmark. | Foto: Lidl/Pr
Lidl har 138 butikker i Danmark. | Foto: Lidl/Pr

Når kunderne over vinteren bevæger sig ind i en af de danske Lidl-butikker, vil det formentlig føles køligere end normalt.

Lidl har nemlig besluttet sig for at skrue temperaturen ned i butikkerne fra 21 til 19 grader. Det er blot ét af flere tiltag, som dagligvarekæden vil benytte sig af i forsøget på at spare på energien under den nuværende energikrise.

Samtidig vil Lidl udvide antallet af butikker med solceller fra 15 pct., optimere med flere lyssensorer på lager og i butikker samt slukke mere lys udenfor åbningstiden, skriver den tyskejede kæde i en pressemeddelelse.

”Lidl Danmark har i flere år foretaget store investeringer og klimahensyn i vores 138 butikker, logistikcentre og øvrige bygninger. Derfor er vi knap så hårdt ramt på dette område, som vi kan læse, at andre detailkæder er. Det skyldes dels, at vores butikker alle er ISO 50001-certificerede og dermed allerede optimerede ift. energiforbrug, og dels at vi langt hen ad vejen har sikret os nogle fornuftige prisaftaler,” siger Mads T. Nielsen i en pressemeddelelse.

Lidl blev ISO 50001-certificeret i 2018 og forpligter sig dermed til at forbedre sin energiledelse hvert år for alle butikker, administration og logistikcentre.

Også dagligvarekoncernen Coop har tidligere meldt ud, at den vil slukke for 2.000 kølere, skrue ned lyset i butikkerne og sænke temperaturen fra 21 til 19 grader

”Forslaget om temperatur-reduktionen kommer herfra og vil medføre en besparelse på 5-6 mio. kr. for koncernen,” udtalte energichef Nicki Pagh Børgesen senest i den forbindelse.

Også Salling Group har varslet sænkelse af temperaturen på hovedkontorerne i Aarslev ved Aarhus og ved Køge, så den kommer på niveau med de offentlige institutioner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også