Coop sænker temperaturen yderligere i butikker og på hovedkontor

Dagligvarekoncernen Coop har tidligere annonceret at ville sænke temperaturen til 20 grader, men nu får termostaten endnu et nøk ned.
Koncerndirektør Allan Kristoffersen. | Foto: PR / Coop
Koncerndirektør Allan Kristoffersen. | Foto: PR / Coop

I alle Coops butikker og på servicekontoret i Albertslund vil dagligvarekoncernen sænke temperaturen til 19 grader mod de nuværende 21 grader.

Det oplyser Coop i en pressemeddelelse.

Koncernen har tidligere fortalt DetailWatch, at planen var at sænke temperaturen i butikkerne til 20 grader, men nu får termostaten altså yderligere et nøk, mens også kontoret i Albertslund omfattes.

Beslutningen kommer på baggrund af de markant stigende energipriser, som Coop estimerer vil koste koncernen 500 mio. kr. i ekstraregning.

”Det er ikke penge, vi alle kan lægge på prisen på varerne. Derfor er vi nødt til at gøre noget markant for at spare,” udtaler koncerndirektør Allan Kristoffersen i meddelelsen.

Sænkningen af temperaturen sker, efter Coop i løbet af de seneste uger har fjernet over 2.000 kølere i butikkerne.

Samtidig har Coop oprettet en intern gruppe, der skal komme med forslag til, hvordan energiforbruget kan reduceres yderligere.

”Forslaget om temperatur-reduktionen kommer herfra og vil medføre en besparelse på 5-6 mio. kr. for koncernen,” udtaler energichef Nicki Pagh Børgesen i meddelelsen.

Coop er i gang med at etablere solcelleanlæg og forbedre udnyttelsen af overskudsvarme samt andre investeringer, der skal reducere energiforbruget med yderligere omkring 10 pct. i 2025.

Coop fjerner 2.000 kølere og skruer ned for varmen for at spare på tredoblet elregning

Ny Coop-kæmpe vil fastholde omsætning i svært marked: ”Udfordringerne er massive”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også