Sofacompany åbner nyt showroom på prominent adresse

Det Lars Larsen Group-ejede møbelselskab styrker sin eksponering i København betydeligt med annonceringen af det fjerde nye showroom i år, når et helt nyt åbner i hjertet af hovedstaden.
Sofacompany vil åbne et nyt showroom i København i starten af 2023. Cirka samtidig skal et nyt lager i Gent i Belgien også åbne. | Foto: PR/Sofacompany
Sofacompany vil åbne et nyt showroom i København i starten af 2023. Cirka samtidig skal et nyt lager i Gent i Belgien også åbne. | Foto: PR/Sofacompany

Det Lars Larsen Group-ejede design- og møbelselskab Sofacompany åbner i starten af 2023 et nyt showroom på 542 kvadratmeter i hjertet af København på H.C. Andersens Boulevard lige overfor Glyptoteket og Tivoli.

Det er selskabets første flagskibsshowroom i hovedstaden. I forvejen har Sofacompany showrooms i Aarhus, Odense, Ringsted og på Amager samt i 19 byer i Europa.

”Vi har været på udkig efter det rette lejemål i København igennem længere tid. Det har vi fundet nu, og vi ser frem til at kunne slå dørene op til vores nye ambitiøse showroom i starten af 2023. Vi ved, at det har stor betydning for vores kunder at se og prøvesidde møblerne, inden de bestiller dem. Den mulighed kan vi fremover tilbyde de mange mennesker, der bor i og omkring København i et meget centralt placeret showroom, som indrettes efter de nyeste principper, siger Andre Stahmer, kommerciel direktør i Sofacompany, i en pressemeddelelse.

Showrooms er et centralt omdrejningspunkt i Sofacompanys vækststrategi, og håbet er at kunne tiltrække nye kunder til butikkerne, så de kan mærke møblerne inden eventuelle køb.

Nyt belgisk lager

I 2022 har Sofacompany i forvejen åbnet showrooms i Utrecht, Oslo og Düsseldorf. Udover det nye showroom i København åbner Sofacompany også et nyt lager i belgiske Gent i starten af 2023, der skal sikre hurtig levering til markeder som Holland, Belgien, Tyskland, Schweiz og Østrig og på sigt Frankrig.

Sofacompany blev stiftet i 2012 og producerer i dag omkring 50.000 møbler om året, som sendes direkte til slutkunderne i Danmark og Europa.

For et år siden blev møbelfirmaet, der har base på Midtsjælland, købt af Lars Larsen Group, der også står bag blandt andet Jysk, Ilva og Bolia.

I seneste regnskab for 2021, der kun tæller otte måneder, havde selskabet en bruttofortjeneste på 110 mio. kr. og et overskud på knap 60 mio. kr. Sofacompany oplyser selv i en pressemeddelse, at den omsatte for 700 mio. kr. i 2021, hvoraf eksport udgjorde cirka 70 pct.

”Hvis ikke Tyskland er vores største marked i 2025, gør vi noget forkert”

Ægtepar tjente 350 mio. på salg af møbelvirksomhed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også