Stor modekæde afviser yderligere prisstigninger af frygt for faldende salg

Lavprismodekæden Primark varslede i april prisstigninger, men derudover vil selskabet ikke skrue priserne op, lyder det. Det skyldes den svære økonomiske situation for mange forbrugere, skriver Sky News.
Primark har flest butikker i Storbritannien, men er også til stede i bl.a. Spanien, Tyskland, Holland og Portugal. | Foto: Carl Recine/REUTERS / X03807
Primark har flest butikker i Storbritannien, men er også til stede i bl.a. Spanien, Tyskland, Holland og Portugal. | Foto: Carl Recine/REUTERS / X03807

Primark udelukker yderligere prisstigninger ”udover dem, der allerede er iværksat og planlagt”. Det skyldes frygt for en yderligere opbremsning af forbruget blandt kunderne, der lige nu rammes af en skyhøj inflation på blandt andet kernemarkedet Storbritannien. Det skriver Sky News.

Meddelelsen kommer fra discountforhandlerens moderselskab Associated British Foods i forbindelse med en nedjustering af forventningerne til det kommende regnskabsår, som starter senere på måneden.

”På denne nuværende volatile baggrund og en kontekst med en sandsynligvis meget reduceret disponibel forbrugerindkomst har vi besluttet ikke at implementere yderligere prisstigninger næste år udover dem, der allerede er iværksat og planlagt. Vi mener, at denne beslutning er i Primarks bedste interesse og understøtter vores kerneformål om at give økonomisk overkommelighed og være prisleder,” skriver selskabet i meddelelsen.

Primark forventer desuden en overskudsgrad næste år, der vil være lavere end den ellers forventede på 8 pct. for andet halvår af indeværende regnskabsår.

Tidligere i år indførte Primark ellers prisstigninger på trods af, at selskabet havde øget salget med 59 pct. i første halvår i forhold til samme periode i fjor.

Primark blev grundlagt i 1969 af irske Arthur Ryan, men har i dag hovedkontor i Boston i Amerika. Primark har størstedelen af sine butikker i Storbritannien, men har derudover også butikker i bl.a. Spanien, Tyskland, Holland og Portugal.

Modegigant varsler prisstigninger trods øget salg

Zara-ejer står til at tjene trods højere prisstigninger end konkurrenterne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også