Pandora-boss blandt de ti højest betalte topledere i danske selskaber

En klækkelig tocifret millionbonus gjorde Alexander Lacik, topchef for det danske smykkeselskab Pandora, til en af de ti bedst lønnede i de største danske selskaber i 2021.
Alexander Lacik har været adm. direktør for det børsnoterede danske smykkefirma Pandora siden 2019. | Foto: Stine Bidstrup/ERH
Alexander Lacik har været adm. direktør for det børsnoterede danske smykkefirma Pandora siden 2019. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Topchefen i det danske smykkeselskab Pandora, Alexander Lacik, var med en totalløn tæt på 40 mio. kr. sidste år med i top 10 over de bedst betalte topchefer i danske selskaber. Det fremgår af en liste over de største lønposer blandt topcheferne, som Berlingske har udarbejdet baseret på selskabernes årsrapporter og vederlagsrapporter.

Alexander Lacik havde en grundløn på 10,3 mio. kr. men det er et tocifret millionbeløb oveni, der sender Pandora-chefen helt op i toppen af lønstigen med et samlet vederlag på 38,5 mio. kr. i 2021.

Det giver ham en placering som den sjette bedst lønnede i 2021 blandt topcheferne for de største danske selskaber.

Øverst ligger Lundbecks øverstkommanderende Deborah Dunsire med en grundløn på 9,9 mio. kr. og en samlet årsløn på 60,8 mio. kr. Nummer to på listen er Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen, der fik en grundløn på 16,7 mio. kr. og samlet løn på 58,3 mio. kr. efterfulgt af A.P. Møller-Mærsks øverste chef, Søren Skou, med en samlet løn på 46,8 mio. kr., hvoraf grundlønnen udgør 18 mio. kr.

Fjerde- og femtepladsen indtages af hhv. Carlsbergs adm. dir., Cees’t Hart, og Genmabs topchef Jan van de Vinkel, inden Alexander Lacik altså følger på sjettepladsen.

Alexander Lacik har været adm. direktør for det verdensomspændende danske smykkefirma Pandora siden 2019. Han er født i Tjekkiet, men opvokset i Sverige, hvor han indledte karrieren, der har gjort ham til international topleder gennem mange år, hos Procter & Gamble. Før Pandora var han adm. dir. for Britax Childcare og inden da den britiske koncern Reckitt.

Pandora skubber fart i en amerikansk offensiv

Pandoras onlinesalg fortsætter nedad efter coronavækst

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også