Fransk luksuskæde hittede på flot børsdag fredag

Aktien i franske Hermes steg, efter selskabet kom ud af andet kvartal med en højere omsætning end forventet.
Foto: Charles Platiau/Reuters
Foto: Charles Platiau/Reuters
AF MARKETWIRE

Der herskede god stemning på europæiske aktiemarkeder fredag efter en stribe flotte regnskaber fra begge sider af Atlanten.

Især den amerikanske nethandelskæmpe Amazon satte skub i festen med en lovende vækstprognose, som sammen med pæne regnskabstal fra Apple fik investorerne til for en stund at glemme renteforhøjelser og tårnhøj inflation.

Facit blev en stigning i det paneuropæiske Stoxx 600-indeks på 1,5 pct. og et samlet plus for ugen på 3 pct.

Franske Hermes var blandt lyspunkterne i Europa, efter at luksusgodeproducenten viste markant bedre takter i andet kvartal end ventet blandt analytikerne.

Eksempelvis steg salget af lædervarer i lokal valuta med 8,5 pct. i kvartalet mod ventet 7 pct. Salget af ure steg med 48,9 pct. i lokale valutakurser mod ventet 28,9 pct., og parfumesalget steg 28,9 pct. mod ventet 14,3 pct.

Hermes-aktien endte 7,5 pct. højere i Paris.

Der er også fremdrift i den spanske storbank Banco Bilbao Vizcaya Argentaria (BBVA), der steg 6 pct. oven på sit regnskab. Banken landede et nettooverskud på 1,68 mia. euro mod ventet lige under 1 mia. euro ifølge Bloomberg News.

Blandt taberne fredag var ASM-Osram, der faldt godt 5 pct. på børsen Zürich. Selskabet, der er kendt for sine lyspærer, sensorer og lysteknologi, levede ikke helt op til forventningerne i andet kvartal og skuffede stort med sin marginprognose for tredje kvartal, vurderede børshuset Stifel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også