Amazon-aktie går i vejret på optimistisk salgsprognose

Amazon stiger med 12,1 pct., efter selskabet kom positivt ud af andet kvartal.
Blandt andet højere gebyrer på Amazons leverings- og streamingtjeneste, Prime, har hjulpet selskabets resultat på vej. | Foto: GONZALO FUENTES/REUTERS / X07238
Blandt andet højere gebyrer på Amazons leverings- og streamingtjeneste, Prime, har hjulpet selskabets resultat på vej. | Foto: GONZALO FUENTES/REUTERS / X07238
AF MARKETWIRE

Amazon stiger med 12,1 pct. i torsdagens eftermarked, da koncernen har gjort frygten for faldende salg til skamme og lover en omsætning i det igangværende kvartal på 125-130 mia. dollar, mens 126,97 mia. dollar var ventet på Wall Street.

I tredje kvartal sidste år endte indtægterne samlet et i 110,80 mia. dollar, så der er potentielt lagt op til en årsvækst i tredje kvartal på mere end 17 pct.

På driften skuffer prognosen derimod med et bud på 0-3,5 mia. dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter 3,83 mia. dollar.

Koncernen oplevede samtidig i sit andet kvartal en fremgang i salget på 7 pct. til 121,23 mia. dollar mod ventede 119,53 mia. dollar.

Det var faktisk drevet af en tilbagegang online på 4 pct. til 50,86 mia. dollar, mens salget i de fysiske forretninger voksede 12 pct. til 4,72 mia. dollar.

Amazons cloud-forretning, verdens største, voksede desuden med 33 pct. til 19,74 mia. dollar, hvilket var mere end ventede 19,41 mia. dollar.

Annoncesalget steg desuden med 14 pct. til 8,76 mia. dollar.

Stiger trods øget omkostninger

Det justerede overskud per aktie blev på 10 cent, sammenlignet med et konsensusestimat på 14 cent, ifølge Bloomberg News.

Driftsoverskuddet blev på 3,32 mia. dollar, hvilket på årsbasis var en tilbagegang på 57 pct., mens dog kun 1,57 mia. dollar var ventet. Det betød, at overskudsgraden landede i 2,7 pct., et fald fra 6,8 pct. i andet kvartal 2021, sammenlignet med analytikernes bud på 1,7 pct.

”Trods fortsat inflationspres i brændstof, energi og transportomkostningerne gør vi fremskridt i forhold til de mere kontrollerbare omkostninger, vi refererede til i sidste kvartal, især inden for produktivitet og leveringsnetværket,” udtaler topchef Andrew Jassy, i regnskabet.

Amazon voksede sig under pandemiens nedlukninger på mange områder for stor, og koncernen er derfor især inden for leveringsnetværket i færd med at reducere antallet af medarbejdere og lokationer. På årsbasis har Amazon 14 pct. flere medarbejdere, i alt 1,52 mio. ansatte, men det er 100.000 færre end vend udgangen af første kvartal

De samlede driftsomkostninger steg dog alligevel knap 12 pct. til 117,92 mia. dollar.

På bundlinjen endte kvartalet dog med et underskud på 2,03 mia. dollar mod et plus et år tidligere på 7,78 mia. dollar. Tilbagegangen skyldes blandt andet er negativ påvirkning på 3,90 mia. dollar fra værdien af aktierne i elbilproducenten Rivian, som er faldet i perioden.

Amazon sælger bedre end forventet i andet kvartal

Detailsektoren mærker efterskælvene fra Walmarts nedjustering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også