Rabatter til pressede kunder koster for amerikansk supermarkedsgigant

Walmart nedjusterer sine forventninger til andet kvartal og hele det forskudte regnskabsår på grund af ”prisændringer” med henblik på at forbedre lagersituationen i USA og forbedre salgsmikset.
Walmart har hævet priserne på særligt fødevarer og benzin, men sænket den på andre varer. | Foto: Kamil Krzaczynski/Reuters
Walmart har hævet priserne på særligt fødevarer og benzin, men sænket den på andre varer. | Foto: Kamil Krzaczynski/Reuters
AF MARKETWIRE

Verdens største dagligvarekæde Walmart har mandag aften nedjusteret sine forventninger til sit andet kvartal og hele det forskudte regnskabsår 2022/23.

Aktien faldt efterfølgende knap 10 pct. i eftermarkedet.

Walmart regner nu med en driftsmargin i andet kvartal på 4,2 pct., mens den for hele regnskabsåret spås i 3,8-3,9 pct.

Det samlede driftsoverskud ses på den baggrund falde 13-14 pct. i andet kvartal, mens det i hele regnskabsåret ventes at bakke med 11-13 pct.

Resultatet per aktie ses desuden bakke 8-9 pct. i andet kvartal i forhold til samme periode året før, mens det for hele året ses ende 11-13 pct. lavere, men justeret for frasalg 10-12 pct. under niveauet fra året før.

For to måneder siden fortalte Walmart sine aktionærer, at faldet i indtjeningen per aktie i år blot ville være på 1 pct.

Årsagen til nedjusteringen skyldes ”prisændringer” med henblik på at forbedre lagersituationen i USA og forbedre salgsmikset.

Inflation koster

Walmart har måttet hævet priserne på især fødevarer og benzin, mens der i andre kategorier er sket prissænkninger for at komme af med varerne. Koncernen ser derfor faktisk et større salgsniveau med et bud på et sammenligneligt salg i USA på 6 pct. i andet kvartal.

”Fødevareinflationen er på tocifrede procentsatser og højere end i slutningen af første kvartal. Dette påvirker kundernes evne til at bruge penge på generelle varekategorier og kræver større prissænkninger for at flytte lagrene, især inden for beklædning,” hedder det.

Koncernen tjener typisk mere på andre varekategorier end mad.

Walmart ser yderligere pres i anden halvdel af regnskabsåret, omend koncernen er opmuntret af salget i forbindelse med den amerikanske skolestart efter sommerferien.

Nettoomsætningen ses omvendt vokse med 7,5 pct. i andet kvartal og med 4,5 pct. i hele regnskabsåret. Eksklusiv frasalg ventes salget dog at vokse henover de 12 måneder med 5,5 pct.

Den prognose omfatter et minus på indtægterne på 1 mia. dollar i andet kvartal på grund af den stærke dollar, mens den samlede effekt for hele 2022/23 ses lande i 1,8 mia. dollar.

Walmart kommer med regnskab for sit andet kvartal den 16. august.

Liveshopping-virksomhed indgår e-commerce-samarbejde med Walmart

Amerikansk supermarkedskæde nedjusterer for anden gang på tre uger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også