Lego-konkurrent falder efter omkostningspres på bruttomarginen

Legetøjskæmpen Mattel faldt med 1,9 pct. i torsdagens amerikanske eftermarked.
Selskabets regnskab for andet kvartal skuffede trods en salgsvækst på 20 pct., da indtjeningsevnen ikke levede op til det ventede.
Koncernens justerede overskud per aktie steg ganske vist i perioden fra 3 cent til 18 cent, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med et plus på blot 7 cent. Samtidig gik salget frem med 20 pct. til 1,24 mia. dollar mod ventede 1,10 mia. dollar.
Ridsen i lakken var dog, at bruttomarginen faldt fra 47,5 pct. til 44,4 pct., og det var under ventede 45 pct., og et tegn på, at stigende omkostninger tager deres bid af indtægterne.
”Faldet i den rapporterede bruttomargin og justerede bruttomargin var primært forårsaget af inflation i input-omkostningerne, andre omkostninger i forsyningskæden og øgede udgifter til royalty, hvilket delvist blev modvirket af salgspriser, favorable forbedringer i faste omkostninger og besparelser fra ”Optimizing for Growth”-programmet,” hedder det i regnskabet.
Det justerede nettoresultat blev i andet kvartal på 66 mio. dollar mod et bud på Wall Street på 21 mio. dollar. Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 185 mio. dollar. Her var ventet 128 mio. dollar.
Konkursramte Organic Basics er blevet solgt
Nyt online supermarked lancerer drop-zoner til levering af picnickurve i København