Harald Nyborg-arving vil skærpe koncernfokus efter formandsskifte

Ny formand for Harald Nyborg-koncernen og anden generation af det familieejede milliardforetagende vil tænke mere på tværs af koncernen som ny formand, fortæller han til Børsen.
Erling Daell tager over som formand i Harald Nyborg-koncernen efter faderen Kurt Daell. | Foto: Lars Krabbe/ERH
Erling Daell tager over som formand i Harald Nyborg-koncernen efter faderen Kurt Daell. | Foto: Lars Krabbe/ERH

Generationsskiftet i Harald Nyborg-koncernen, hvor stifteren Kurt Daell nu overlader formandsposten til ældste søn Erling Daell, vil betyde et øget fokus på at tænke mere på tværs af de enkelte selskaber i koncernen, der bl.a. også tæller bl.a. Jem & Fix, Daells Bolighus og Danish Bottling Company.

Det fortæller Erling Daell til Børsen, efter nyheden om formandsskiftet blev offentliggjort mandag.

“Vi er efterhånden blev så store, at der er brug for det. Det kan også være, der er nogle uopdyrkede synergier, som vi endnu ikke har fundet. Det vigtigste er at skabe rammerne for et koncernfokus, og det er det, vi gør nu,” siger Erling Daell, der ejer 50 pct. af aktierne i det familieejede selskab.

Selvom Kurt Daell, der købte virksomheden i 1983, trækker sig fra formandsposten og bliver næstformand i koncernen, har han dog fortsat majoritet af stemmeandelene med 66,7-90 pct. ifølge det centrale virksomhedsregister.

Nyheden om formandsskiftet kommer i forlængelse af offentliggørelsen af regnskabet fra Harald Nyborg-koncernen, der for femte år i træk løftede omsætningen, der steg 1,2 pct. til 7,5 mia. kr.

På bundlinjen stod 586,4 mio. kr. efter skat mod 544,3 mio. kr. i 2020, hvilket ifølge ledelsen var over forventning.

I indeværende år forventer selskabet ifølge regnskabet at tjene 350 mio. kr. efter skat.

Milliardærfamilie rykker rundt i toppen: Arving overtager formandsposten

Gør det selv-koncern løfter både top- og bundlinje

Harald Nyborg-familien tjener for første gang penge på kildevand og sodavand

Lavprisbyggemarkedet Jem & Fix tjener penge som aldrig før: Hiver 410 mio. i land

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også