Britisk inflation stiger til det højeste niveau i 40 år

Det er blandt andet stigende fødevarepriser og priser på tøj og møbler, der rammer de britiske forbrugere.
Blandt de fødevarer, der stiger mest, er energi, mad og møbler. | Foto: Liselotte Sabroe
Blandt de fødevarer, der stiger mest, er energi, mad og møbler. | Foto: Liselotte Sabroe

Inflationen fortsætter med at banke afsted, og det ses med al tydelighed på de britiske tal i øjeblikket, hvor inflationen er den højeste siden 1970’erne med 11,1 pct. i gennemsnit.

Det skriver flere britiske og amerikanske medier, deriblandt The Guardian og CNBC.

Det er særligt gas og elpriserne, der med 19,2 pct. driver udviklingen. Men også områder som møbler, tøj og fødevarer er ramte af inflationen og er i april steget med henholdsvis 10,5, 8,3 og 6,7 pct.

Blandt de fødevarer, der er steget mest i pris, er pasta med 10,4 pct, lam med 14,3 pct., okse- og kalvekød med 10,2 pct., fjerkræ med 10,1 pct. samt olie og fedtstof med 14,5 pct.

Inflationen forventes særligt at ramme lavindkomstfamilierne hårdest, vurderer den britiske tænketank Resolution Foundation.

”Inflationen nåede det højeste punkt i 40 år i april på baggrund af en kraftig stigning i energiregningen og den højeste fødevareinflation i et årti. Disse nylige drivkræfter bag inflationen betyder, at familier med lavere indkomst står overfor det mest alvorlige omkostningspres, hvor deres inflationsrate allerede rammer tocifrede tal,” siger Jack Leslie, seniorøkonom i Resolution Foundation, ifølge The Guardian.

Dansk e-handel daler igen efter stærkt periode under corona

Familieejet tømmerhandel fortsætter voldsom vækst med trecifret millionoverskud

Selskab bag lavpriskæde med seks butikker er gået konkurs

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også